Novo Nordisk-aktien, der er børsnoteret på børsen i USA, faldt 12 pct. tirsdag. 

Investorer solgte massivt ud af aktien i det danske selskab, der er kendt for sælge diabetes- og fedmemedicin, efter en dyster melding fra den danske medicinalgigant.

Novo Nordisk forventer nu, at både salg og overskud vil falde i 2026. Meldingen sendte chokbølger gennem markedet.

Novo Nordisk forventer, at salget falder 5-13 pct. »Udsigterne afspejler forventninger om salgsvækst inden for International Operations og forventninger om et salgsfald inden for US Operations,« forklarer selskabet.

Udviklingen er særligt bemærkelsesværdig, da den finder sted i en periode, hvor producenten af de ekstremt populære vægttabsmidler Wegovy og Ozempic ellers har været i front i kampen om at dominere markedet for medicin mod overvægt og diabetes. 

Den danske medicinalmastodont har ellers oplevet enorm succes med disse produkter, men står nu over for øget konkurrence fra rivaler som amerikanske Eli Lilly. 

Den seneste udmelding kan derfor tolkes som et tegn på, at Novo Nordisk vil møde større modvind, end markedet hidtil har forventet, forklarer man hos den danske milliardforvalter ArthaScope, hvor man indikerer, at det kan blive sværere at fastholde den vækst, der har kendetegnet selskabet de seneste år. Det kan du læse om her.

Euroinvestor følger naturligvis, hvad der sker med den danske Novo Nordisk-aktie, når børshandlen skydes i gang onsdag kl. 9.