De seneste 12 måneder er Intel-aktien steget med hele 288 pct. Trods den flotte stigning er aktien de seneste tre måneder faldet med 16 pct., herunder 4 pct. alene den seneste måned. Spørgsmålet er nu, om der ifølge analytikerne stadig er potentiale i aktien, eller om kursfaldene vil fortsætte.

Intel er en af verdens største chipvirksomheder. Selskabet udvikler processorer og andre mikrochips, man kan finde i pc'er til forbrugere samt i datacentre. Derudover driver Intel forretningsområdet Intel Foundry, som producerer chips for både Intel selv og eksterne kunder.

Ser man på, hvad de professionelle analytikere i bankerne og analysehusene mener om Intel-aktien nu, er der blandede forventninger til aktiens fremtidige udvikling.

Ifølge data fra Bloomberg er der 55 analytikere, som har haft aktien under luppen. 20 analytikere har en købsanbefaling, 33 har en hold-anbefaling, mens to har en sælg-anbefaling.

Læs også: Topchefer vil bremse udviklingen inden for AI: Sådan reagerer investeringschef

En købsanbefaling betyder, at analytikerne vurderer, at aktien vil klare sig relativt bedre end de øvrige selskaber i samme kategori.

En hold-anbefaling betyder kort sagt, at hvis du allerede har Intel-aktien, skal du ifølge banken beholde den. Hvis du gerne vil have aktien, er det bedre at afvente udviklingen, indtil der kommer mere klarhed over, hvor aktiekursen skal hen herfra.

Kigger man på analytikernes gennemsnitlige kursmål, altså hvad de i gennemsnit vurderer, at aktiekursen vil bevæge sig op mod inden for de næste 12 måneder, så forventer de, at Intel-aktien kan bevæge sig fra den nuværende kurs på 97 dollar op mod 119 dollar.

De mener altså, at Intel-aktien kan stige med 22 pct. over det kommende år.

Blandt de mest positive over for Intel-aktien finder man HSBC, der har en købsanbefaling og et kursmål på 200 dollar efterfulgt af Melius Research med endnu en købsanbefaling og et kursmål på 165 dollar.

Læs også: Pres på centralbankchef Kevin Warsh før vigtigt rentemøde: 'Markedet kan blive tosset'

I den anden ende af skalaen finder man BNP Paribas med en hold-anbefaling og et kursmål på 75 dollar. Herefter følger Rosenblatt Securities med en sælg-anbefaling og et kursmål på 80 dollar.

Hvis du gerne vil blive klogere på Intel og de øvrige chipkæmper, Nvidia, Micron Technology, TSMC og computerchipsektoren, kan du med fordel læse Chris Millers bog 'Chip War: The Fight for the World's Most Critical Technology'.

Bogen giver et levende indblik i, hvordan små stykker silicium er blevet en af de vigtigste råvarer i verdensøkonomien, og hvordan chipproducenter har formet alt fra den digitale revolution til den moderne geopolitik.

Chris Miller gennemgår udviklingen af nogle af verdens mest kendte selskaber, men stiller også skarpt på de globale forsyningskæder, der gør teknologien både sårbar og strategisk altafgørende.

Centralt i fortællingen står magtkampen mellem USA og Kina, hvor chips er blevet et våben i den teknologiske rivalisering.

Læs også: Stor undersøgelse: Investorerne satser på aktier i disse dele af markedet

Læs også: Analytikerne har talt: Her de 5 amerikanske aktier med størst potentiale

Millionærklubben Eksklusiv: Sådan tænker den professionelle investor – gode tips og tricks til at finde attraktive aktier
Enhver kan kaste sig over investeringer på de finansielle markeder, men hvilke spilleregler gælder der egentlig, og hvordan begår man sig i en verden, hvor også professionelle med enorme pengekasser og stærke analyseafdelinger bag sig agerer på daglig basis?
Det kan du blive klogere på denne aften, hvor Millionærklubben har sat tre eksperter i stævne, der har finansmarkederne som deres daglige arbejdsområde og dermed i den grad kender lusene på deres gang.
Hør, hvordan de går til opgaven med at finde de mest interessante investeringsmuligheder og få indblik i, hvilke områder af aktiemarkedet de finder mest attraktive her og nu.
Aftenens debat ledes af Millionærklubbens vært, Bodil Johanne Gantzel, og i panelet kan du møde:
Nina Movin, adm. direktør for Otto Mønsted A/S
Frederik Engholm, chefstrateg og leder af Makro & Strategi hos Nykredit
Michael Friis Jørgensen, aktiechef hos HC Andersen Capital
I løbet af aftenen byder vi også på en forfriskning og lidt snacks, så du kan læne dig tilbage, blive inspireret af panelets ekspertviden og ikke mindst bliver klogere på, hvordan du får mest muligt ud af dine investeringer.
Køb dine billetter her: https://www.euroinvestor.dk/arrangementer