Forestil dig en investering, der allerede har forgyldt sine aktionærer med et fænomenalt afkast på mere end 1.000 pct. over de seneste fem år, men hvor festen slet ikke ser ud til at være slut. 

Selvom aktien alene det seneste år er steget med hele 26 pct., peger alt på, at der fortsat ligger en gylden mulighed for at tjene store penge, hvis analytikerne i de store finanshuse får ret i, hvor aktien skal hen.

Der er tale om aktien i Nvidia, verdens førende designer af AI- og grafikchips. Virksomhedens chips bruges i størstedelen af verdens AI-datacentre og er afgørende for træning og drift af AI-modeller.

Nvidia-aktien er steget markant de seneste år, men zoomer man ud, er aktien braget op med 1003 pct. på fem år.

Ser man på, hvad de professionelle analytikere i bankerne og analysehusene mener om Nvidia, så er der fortsat stor tiltro til chipgiganten.

Der er ifølge Bloomberg 82 analytikere, der følger Nvidias udvikling tæt.

Af de 82 analytikere har hele 79 en købsanbefaling. 2 analytikere har en hold-anbefaling, mens én analytiker har en sælg-anbefaling.

En købs-anbefaling betyder, at analytikerne mener, at aktien vil klare sig relativt bedre end de øvrige selskaber i samme kategori. 

En hold-anbefaling dækker over, at analytikeren anbefaler, at man afventer udviklingen, inden man køber aktien eller sælger dem, som man eventuelt har. En sælg-anbefaling dækker over, at analytikeren vurdere, at aktien vil klare sig dårligere end markedet bredt set.

Læs også: CeMat opjusterer overskuddet markant

Ser man på analytikernes kursmål, altså hvad analytikerne i gennemsnit vurderer, at aktiekursen vil bevæge sig imod inden for de næste 12 måneder, så ser de, at aktien kan stige med hele 41 pct.

De vurderer, at Nvidia-aktien kan bevæge sig op på 323 dollar, hvor kursen lige nu ligger på 229 dollar.

Den, der er mest positiv over for Nvidia-aktien, er børshuset Raymond James, der har en købsanbefaling og et kursmål på 515 dollar.

Dernæst finder man Baird med en købsanbefaling og et kursmål på 500 dollar.

I den modsatte ende af skalaen finder man Seaport Global, der har en sælg-anbefaling og et kursmål på 180 dollar. Dermed anbefaler finanshuset, at man sælger Nvidia-aktien, hvis man har den i porteføljen.

Hvis du gerne vil blive klogere på Nvidia og andre chipkæmper som Micron Technology, TSMC og computerchipsektoren, kan du med fordel læse Chris Millers bog 'Chip War: The Fight for the World's Most Critical Technology'.

Bogen giver et levende indblik i, hvordan små stykker silicium er blevet en af de vigtigste råvarer i verdensøkonomien, og hvordan chipproducenter har formet alt fra den digitale revolution til den moderne geopolitik.

Chris Miller gennemgår udviklingen af nogle af verdens mest kendte selskaber, men stiller også skarpt på de globale forsyningskæder, der gør teknologien både sårbar og strategisk altafgørende.

Centralt i fortællingen står magtkampen mellem USA og Kina, hvor chips er blevet et våben i den teknologiske rivalisering.

Læs også: Sådan klarer spillerne sig i Millionærklubbens Aktiespil lige nu

Læs også: Nu er 5 procent-lånet åbent - så meget stiger regningen

Morgennyheder

Hver morgen opdaterer Euroinvestors finansjournalister dig på de vigtigste historier om dine aktier og i øvrigt om alt det, der påvirker økonomien - især din egen. Vært: Mathias Greisgaard Jensen