Aktien i Saab er gået frem med syv pct. den seneste måned og efter en stigning på godt 20 pct. i løbet af det seneste år, er analytikere kommet med blandede anbefalinger og kursmål for aktien.

Saab udvikler og producerer militærfly, overfladefartøjer, ubåde, radarsystemer, missiler samt en række andre avancerede forsvarsprodukter og civile sikkerhedsløsninger. Saab producerer blandt andet det kendte kampfly Gripen.

Det rejser spørgsmålet, om aktien fortsat har potentiale, og hvad analytikerne forventer af kursudviklingen fremover. Og her ser det ud til, at der er blandede meninger.

Saab har ifølge finanstjenesten Bloomberg 17 analytikere, der følger aktien tæt. Otte har en købsanbefaling, otte en hold-anbefaling, mens én har en sælg-anbefaling.

En hold-anbefaling betyder kort sagt, at hvis du allerede har Saab-aktien, skal du ifølge banken beholde aktien. Hvis du gerne vil have aktien, er det bedre at afvente udviklingen, indtil der kommer mere klarhed over, hvor aktiekursen skal hen herfra.

Læs også: Aflyser rentefald: Danske Bank trækker i bremsen på grund af sundhedstegn

Ser man på analytikernes kursmål, altså hvad analytikerne i gennemsnit vurderer, at aktiekursen vil bevæge sig imod inden for de næste 12 måneder, så vurderer de, at Saab-aktien vil bevæge sig en smule op med 0,2 pct. Det svarer til en stigning fra den nuværende kurs på 639,6 svenske kroner til 640,6 svenske kroner.

Den, der er mest positiv over for Saab-aktien, er UBS, der har en købsanbefaling og et kursmål på 760 svenske kroner. Herefter følger Oxcap Analytics med endnu en købsanbefaling og et kursmål på 755 svenske kroner.

ABG Sundal Collier har lagt sig i den anden ende af skalaen med den eneste sælg-anbefaling og et kursmål på 330 svenske kroner efterfulgt af Citi med en hold-anbefaling og et kursmål på 527 svenske kroner.

Hvis du gerne vil dykke ned i Europas massive behov for at investere i forsvarsselskaber, kan du med fordel læse den anmelderroste bog 'Hvis Rusland vinder - et scenarie'.

Bogen er skrevet som en advarsel til Vesten og for folk, som ifølge forfatteren ikke forstår, hvad der reelt er på spil, og at Ukraine måske kun er begyndelsen for Rusland.

Læs også: Cheføkonom om tale: 'Det er et stærkt signal'

Her beskriver militærekspert og professor i internationale relationer ved Universitetet i München, Carlo Masala, scenariet, hvor Ukraine kun er første skridt på vejen for den russiske krigsmaskine.

I bogen udfolder Carlo Masala et skræmmende scenarie, der kan udspille sig om bare få år.

Forlaget Grønningen 1.

Efter en de facto-sejr i Ukraine er Putins længe varslede fremstød mod de baltiske stater nemlig blevet en realitet. I et tænkt scenarie er den russiske krigsmaskine rykket videre ind i Nato-landet Estland

Rusland har udnyttet Europas langsomme genoprustning og svækkede militære og efterretningsevner. Rusland tester nu, hvordan Nato-alliancen vil reagere. Spørgsmålet er, om NATO’s artikel 5 reelt gælder, om vi kan regne med USA, og om forsvarsalliancen vil svare igen – og risikere en atomkrig.

Læs også: Går efter 250.000 kr. med vild strategi: 19-årig satser på kursraketter i Aktiespillet

Læs også: Novo-rival får godkendt lægemiddel til ny behandling

Morgennyheder

Hver morgen opdaterer Euroinvestors finansjournalister dig på de vigtigste historier om dine aktier og i øvrigt om alt det, der påvirker økonomien - især din egen. Vært: Adam Geil