Flyselskabet SAS har snuden rettet nedad på aktiemarkedet i dag, hvor aktien styrter med knap 11 procent.

Den markant nedtur sker få timer efter, at den svenske regering i al hast holdt en pressekonference.

På mødet gjorde regeringen på den anden side af Øresund det klart: Den svenske stat kommer ikke til at skyde flere penge i kriseramte SAS, og staten ser sig ikke som langsigtet ejer af flyselskabet.

Den svenske stat og den danske stat er de to hovedaktionærer i SAS, hvor de hver ejer omkring 22 pct. af aktierne.

SAS fremlagde tirsdag i sidste uge deres regnskab for det skæve regnskabsår 2021/2022. Det viste et underskud i milliardklassen, og i samme ombæring slog selskabet fast, at de har brug for at omdanne gæld og hybridobligationer for 20 mia. svensker kroner til aktiekapital.

Ligeledes higede selskabet efter en finsk kapitalindsprøjtning på 9,5 mia. svenske kroner for at få den storstilede redningsplan, SAS Forward, på vingerne.

En aktie i SAS koster 0,49 kr. i skrivende stund.

Læs også: Sverige nægter at skyde flere penge i kriseramte SAS

Læs også: 6 stærke aktier: 'Det bedste af det bedste kvalitet'