Henter kommentarer

SAS flyver til vejrs


Det er ikke kun flere fly med SAS-logoet på maven, der retter kurs op mod himlen i disse dage. Det gør selve aktien i selskabet også.

Flyselskabets aktie stryger nemlig frem med 10,8 pct. på børsen tirsdag. Dermed rammer aktien kurs 0,565 kr.

Himmelflugten sker efter, at flyselskabets ledelse og SAS' piloter mandag aften blev enige om en ny overenskomst.

Den nye aftale gælder de næste 5,5 år og inkluderer blandt andet, at piloterne går fem procent ned i løn. Samtidig får piloterne dog lovning på, at deres fyrede kollegaer fra coronapandemien bliver genansat i løbet af de kommende år.

Sydbanks aktieanalytikere har rettet kikkerten mod SAS i en dugfrisk aktieanalyse. Her fremhæver de, at aktien er for dem meget risikovillige og spekluative investor, for der er mange brikker, som stadig skal falde på plads for at redde det vingeskudte flyselskab.

Samtidig higer SAS efter at rejse ny kapital, og når det gennemføres, vil de aktionærer, som til sammen ejer 100 pct. af aktierne i dag, blot eje 3-4 pct. i fremtiden.

Læs også: Analytikere: Derfor skal du stadig holde dig fra SAS-aktier

Læs også: SAS: Der vil gå et par dage