Det skandinaviske flyselskab SAS er i dialog med »rigtig interessante« investorer, der overvejer at skyde penge i selskabet.
Det siger SAS' bestyrelsesformand, Carsten Dlling, i et interview med Børsen.
SAS higer efter penge for at holde sig selv på vingerne, og som mål i den storstilede redningsplan, SAS Forward, skal selskabet ud at finde 9,5 milliarder svenske kroner. Ifølge bestyrelsesformanden er det både institutionelle investorer, store private investorer og kapitalfonde, der overvejer at komme SAS til hjælp.
»Det er primært udenlandske investorer, og nogle af dem har været meget aktive inden for luftfart,« forklarer Carsten Dilling til Børsen.
Meldingen fra formanden kommer i kølvandet på, at 1.000 SAS-piloter strejker, fordi forhandlingerne om deres nye overenskomst brast. Det bevirker, at knap halvdelen af SAS' fly står roligt på landjorden i stedet for at fly passagerer rundt i verdenen.
Læs også: Han forudså finanskrisen – nu ser han et andet skifte

