Henter kommentarer

Saxo Bank tror på ny optur i tidligere boble-sektor


Saxo Bank spår væksteventyr for den globale cannabis-industri.

Den har det seneste år har formået at forøge sin omsætning med gennemsnitligt 37 pct. i takt med, at flere amerikanske stater legaliserer brugen af den grønne plante. Det skriver banken i et analysenotat til Euroinvestor.

For år tilbage var cannabis-industrien hottere end en glødende joint, men festen ebbede ligeså stille ud igen på aktiemarkedet. Nu er opturen ved at bide sig fast igen.

I løbet af de forgangne fem år har investorerne været høje på cannabisaktier, der også har haft store udsving i kurserne, og ifølge den nye analyse fra Saxo Bank står cannabis-industrien nu overfor et fornyet væksteventyr:

Læs også: Her er 20 cannabis-aktier, som Saxo Bank ser potentiale i

»Med et afkast på hele 40 pct. i år er cannabisindustrien den bedst performende sektor blandt vores andre aktietemaer, hvis man ser bort kryptovaluta- og blockchainselskaberne,« siger Peter Garnry, der er aktiestrateg i Saxo Bank i meddelelsen.

»Det langsigtede vækstpotentiale for brugen af cannabis til medicinsk såvel som rekreativt brug er afhængig af en føderal legalisering i USA, samt at internationale markeder, såsom det europæiske, kommer med på bølgen,« lyder det videre.

Saxo Bank oplyser, den amerikanske cannabisindustri er estimeret til at vokse fra 18,4 mia. dollar i 2021 til 24 mia. dollar i 2025, men ifølge Peter Garnry vil en væsentlig lakmusprøve for branchens vækstpotentiale være, om de amerikanske sundhedsmyndigheder lader sig overbevise om marihuana-plantens effektivitet til medicinske formål.

»Det vil være afgørende for anvendelsen af medicinsk cannabis, at der kommer et større videnskabeligt grundlag, som kan overbevise de amerikanske sundhedsmyndigheder. Med en mindre restriktiv regulering vil det nemlig ligeledes være lettere for industriens aktører at rejse kapital,« lyder det fra Garnry.

Læs også: Sydbank om Vestas: Frygten kan vise sig at være overdrevet

Læs også: Storbank ser nye rekorder for verdens vigtigste indeks