Henter kommentarer

Se listen: Her er de 12 dyreste danske aktier


Særligt ét selskab skiller sig ud, når man ser på, hvor dyre de danske C25-selskaber er.

Det viser en opgørelse, som Euroinvestor har lavet på baggrund af data fra Bloomberg. Den danske medico-aktie Ambu er langt den dyreste aktie, når man ser på den gængse målestok for prissætningen af aktier. Det drejer sig om P/E-værdien (price-earnings), der er et mål for, hvor meget investorer er parate til at betale for at få en andel af årets overskud.

Det behøver ikke at betyde, at Ambu-aktien er ekstremt dyrt prisfastsat, men det indikerer, at markedet og analytikerne forventer en markant højere indtjening i år, hvilket reelt sænker P/E-værdien markant. Jo højere 'E' - indtjening - desto lavere bliver P/E-værdien.

Læs også: Alt kan ske på markedet nu: Selv Lars Tvede holder krudtet tørt

Tommelfingerreglen er, at P/E-værdien ikke kan stå alene, når man skal vurdere, om en aktie er en god investering. Det giver samtidig typisk mest mening at bruge værktøjet til at sammenligne selskaber inden for samme branche, fordi de må forventes at operere under samme vilkår, eksempelvis om vi befinder os i et opsving i økonomien eller i et lavrente miljø.

Når det alligevel er interessant at se på, hvor dyre selskaberne er, så skyldes det, at det giver et indblik i, hvilke dele af aktiemarkedet, som investorerne har de største forventninger til. Tallene afspejler på sin vis også, hvor der kan være en særlig risiko for, at selskabet kan skuffe markedet, hvis selskabet ikke leverer på indtjeningen.

Nedenfor kan du se de 12 dyreste C25-selskaber målt på P/E-værdien.

1) Demant: P/E 38

2) - Rockwool: P/E 39

3) GN Store Nord: P/E 41

4) Novozymes: P/E 45

5) DSV Panalpina: P/E 47

6) SimCorp: P/E 47

7) FLS : P/E 48

8) Chr. Hansen: P/E 51

9) Coloplast: P/E 56

10) - Genmab: P/E 76

11)  Netcompany: P/E 89

12) Ambu: P/E 187

Den gennemsnitlige P/E-værdi for C25-indekset er 26, mens den til sammenligning ligger på 16 for det svenske OMX30-indeks. Selskaberne i det tyske DAX-indeks har en gennemsnitlig P/E-værdi på 18, mens det tilsvarende tal for det brede, amerikanske S&P 500-indeks er 27.

Du kan prøve kræfter på aktiemarkedet uden at investere for rigtige penge ved at bruge Euroinvestors porteføljeværktøj gratis. Du logger ind på Euroinvestor i menuen øverst til højre på sitet. Du kan også klikke videre på de enkelte aktier i artiklen ovenfor og få mere information om virksomhedernes afkast, forretningsmodel samt en række nøgletal.

Se listen: Så store er de danske aktiekæmper

Se også: Aktieordbog: Det betyder investeringsbegreberne