Det amerikanske selskab Bed Bath & Beyond, der sælger varer til hjemmet, kan være på vej mod en konkurs indenfor de nærmeste dage.
Det skriver det anerkendte finansmedie The Wall Street Journal, på baggrund af anonyme kilder, der har indsigt i processen.
Alligevel steg selskabets aktie, der kan karakteriseres som en meme-aktie, med mere end 30 pct. i onsdagens handel. Aktien er faktisk tæt på fordoblet fra fredagens lukkekurs på 0,24 dollar, da den landede i 0,46 ved markedsluk onsdag.
Ifølge mediet Barrons, kan meget af opturen skyldes, at aktien igen er blevet populært blandt meme-handlende investorer.
Læs også: Britisk storbank skruer op for kursmålet for Novo Nordisk
Blandt andet er aktien nummer to på listen over mest aktive aktier på platformen Stockwits, hvor investorer deler tanker om forskellige aktier.
Aktien er dog også blevet handlet væsentligt mere end normalt, skriver Barrons.
I mandags blev der handlet 336 millioner aktier, tirsdag var det 300 millioner og i går onsdag, blev der handlet mere end 222 millioner aktier. I gennemsnit bliver der handlet 88 millioner aktier i selskabet.
Bed Bath & Beyond har været gennem et par tumultariske år. I 2021 tiltrak aktien sig stor opmærksomhed, da massevis af private investorer købte op i selskabet, fordi aktien var shortet. Men selvomaktiekursen fik medvind, er kunderne ikke fulgt med, og selskabet har længe kæmpet med økonomien.
Læs også: Investeringsstrateg i opråb: Husk disse aktier, hvis recessionen kommer
Derudover blev finansdirektør i selskabet, Gustavo Arnal beskyldt og sagsøgt for et såkaldt »pump and dump« af aktien. Han begik sidenhen selvmord, ved at springe ud fra en skyskraber i New York. Siden har selskabet kæmpet for sin overlevelse.
Det er blandt andet blevet meldt ud, at der skulle rejses 300 millioner dollar gennem aktiesalg inden d. 26 april, hvis en konkurs skulle undgås.
Ifølge en status til det amerikanske børstilsyn (SEC) var der d. 10 april solgt 100 millioner aktier for omkring 48,5 millioner dollar, skriver Barrons.
Læs også: Millionærklubben: Tesla, Tryg og tjek på de store danske

Stor guide: 57 geniale gaver






















