Henter kommentarer

Selskaber i masseflugt fra Rusland


Listen af selskaber der forlader Rusland efter den ukrainske invasion vokser time for time, skriver Bloomberg.

Det britiske olieselskab BP meddelte søndag, at selskabet ville afhænde sine interesser i det russiske Rosneft.

Også olieselskabet Shell har mandag besluttet at forlade Rusland.

Norges største olieselskab, Equinor, har også meddelt, at selskabet vil begynde at forlade sine aktiviteter i det russiske.

Daimler, en af verdens største producenter af lastbiler, har også sagt, at selskabet vil stoppe sine aktiviteter i landet. Det gælder også Volvo og Volvo Car, der har oplyst, at de vil standse både salg og produktion i Rusland.

Motorcykelproducenten Harley Davidson har også suspenderet sin forretning i Rusland, og General Motors har stoppet forsendelser til krigslandet.

Senest har Mærsk tirsdag formiddag meddelt, at selskabet stopper al fragt til og fra Rusland.

»Nye bookinger på havet og på land til og fra Rusland vil blive midlertidigt suspenderet med undtagelse af fødevare, medicin og humanitær nødhjælp. Suspensionen vi gælde alle russiske havne,« skriver Mærsk i en mail til Berlingske.

Læs mere her.

Mediegiganterne Disney, Sony Pictures og Warner Bros har valgt at udskyde flere premierer på biograffilm. Læs mere her.

Læs også: Moskva-børsen holder fortsat lukket

Læs også: Russisk valutakollaps sender bitcoin op