Danske Bank-aktien er mere værd end det, som den nuværende aktiekurs afspejler.
Det vurderer Jyske Bank, efter Danske Bank fredag fremlagde friske regnskabstal for tredje kvartal.
»Bankens profitabilitet er i kraftig bedring under højere markedsrenter, men vi ser endnu højere potentiale end markedet i øjeblikket, under forventning om højere nettorenteindtægter, en stærk kreditkvalitet, og dermed lave nedskrivninger, samt øget udlodning med henblik på at optimere bankens nuværende kapitalposition,« lyder det i et analysenotat fra Jyske Bank.
Se også: Danske Bank: Oversigt over analytikernes ændringer efter fredagen regnskab
Danske Banks regnskab beskrives som »ganske overbevisende med bredt funderede positive overraskelser på de væsentligste regnskabsposter.«
Udviklingen gør, at Jyske Bank ser for sig, at Danske Bank kan gennemføre et aktietilbagekøb på 10 mia. kr. i perioden fra 2025-2026. De forventer et samlet udlodningskapacitet på 92 mia. kr. frem mod 2026. Det svarer til 66 pct. af bankens markedsværdi.
»Danske Bank handler i øjeblikket på en forventet 2024-kurs/indre værdi-ratio på 0,75x, hvilket vi ser som alt for lavt relativt til den stabile egenkapitalforrentning og det udlodningspotentiale, banken besidder de kommende år,« mener Jyske Bank.
Jyske Bank forventer, at Danske Bank i de kommende år vil fokusere på at skære i omkostningerne og 'genoprette' sit kommercielle momentum.
Læs også: Sådan fungerer skatten, når børn og unge investerer: 'Det er næppe alle klar over'
Læs også: Deutsche Bank anbefaler at købe Danske Bank-aktien efter stærkt regnskab

Få styr på økonomien til efteråret: 10 smarte greb, der kan spare dig tusindvis af kroner