Har man ikke fået ændret i sin årsopgørelse for 2021 endnu, har man nu en lille håndfuld dage til at få det gjort.
Søndag den 1. maj er nemlig sidste frist for ændringer, skriver Skattestyrelsen i en pressemeddelelse.
Det er ikke alle oplysninger om fradrag, Skattestyrelsen automatisk får. Det gælder blandt andet håndværker- og servicefradraget, kørselsfradraget, men også gevinst og salg af værdipapirer som aktier.
Læs også: Giftig dansk nedtur: 'Vi frygter jo alle at sidde med sådan en aktie'
»For mange borgere kører årsopgørelsen helt af sig selv. Men nogle ting skal man selv oplyse os om. Det gælder for eksempel kørselsfradrag, håndværker- og servicefradrag samt indtægt og tab ved salg af værdipapirer. Og så er det generelt altid en god idé at tjekke, om vi nu også har de rigtige informationer,« siger underdirektør i Skattestyrelsen, Jan Møller Mikkelsen, i meddelelsen.
Særligt kørselsfradraget er vigtigt at huske. For andet år i træk er det attraktive fradrag ikke fortrykt på opgørelsen. Derfor skal man selv oplyse styrelsen om det antal dage, man har transporteret sig til og fra arbejde.
Læs også: 'Det bliver det argeste lort' – aktiechef spår nedtur for techgigant
»Det er andet år i træk, man selv skal huske at oplyse os om kørselsfradrag. For de, der endnu ikke har opgjort fradraget, er det en god idé at få set på det nu. Kørselsfradraget kan hurtigt betyde forskellen mellem en restskat og penge retur på kontoen. Derfor er der vigtigt, at man husker at få det med,« siger Jan Møller Mikkelsen.
Når man retter sine oplysninger, danner Skattestyrelsen automatisk en ny årsopgørelse. Hvis de nye oplysninger fører til, at en borger skal have penge tilbage i skat, bliver beløber typisk sat ind på NemKonto i løbet af 12 dage – medmindre der er gæld til det offentlige.
Læs også: Skatterådet hæver satserne for kørselsfradraget
Læs også: Analytiker forbløffet: Det sprænger rammerne for, hvad man troede, var muligt


Det koster 0 kr. - vind luksusophold til 8.000 kroner