Simon Richard Nielsen: Måske har Fed ligefrem en interesse i store aktiefald

På aktiemarkedet er al opmærksomhed rettet mod den amerikanske centralbank. Balancen mellem at sikre fuld beskæftigelse og bekæmpelsen af inflation har sendt aktierne i dørken i 2022. Og måske er det lige præcis det, som Federal Reserve ønsker.

Lad os slå fast med det samme, at verdens vigtigste centralbank, amerikanske Federal Reserve, kun har to punkter på agendaen: Fuld beskæftigelse og stabil inflation.

For at vurdere tingenes tilstand i økonomien benytter Fed sig naturligvis af en række indikatorer og parametre, der tilsammen danner beslutningsgrundlaget for indretningen af pengepolitikken. Centralbankchef Jerome Powell sagde det ligefrem eksplicit på det seneste pressemøde.

Det interessante er, at bemærkningen faldt på et spørgsmål om, hvorvidt det gjorde indtryk på ham, at aktiemarkedet var faldet så kraftigt netop på grund af udsigten til, at Fed står foran en serie rentestigninger.

Den underforståede pointe er, at centralbanken altid har haft et særligt øje på obligations- og aktiemarkedet, fordi de finansielle markeder er uovertrufne økonomiske indikatorer i sig selv. Markedet er resultatet af millioner af beslutningstageres forventninger til fremtiden.

Alan Greenspan, der sad for bordenden i Fed fra 1987 til 2006, var i perioder så optaget af at bekæmpe uro på aktiemarkedet, at det affødte begrebet »the Greenspan put«. Ordet »put« henviser til en put-option, der giver ejeren af en sådan option retten til at sælge for eksempel en aktie til en bestemt kurs engang i fremtiden.

Greenspan put blev på den måde et mantra for, at investorer bare kunne shoppe løs af risikofyldte aktiver – Greenspan skal nok komme og redde dig ud af kniben, hvis det brænder på.

De efterfølgende centralbankchefer har fået ry for i det store hele at være ekspansive, når de finansielle markeder er i problemer. Ben Bernanke introducerede opkøbsprogrammer efter finanskrisen, Janet Yellen videreførte politikken, og Jerome Powell selv trykkede speederen helt i bund, da pandemien ramte i foråret 2020.

Investorerne har god grund til at forvente, at centralbanken nok skal stå klar med ly og læ, når det stormer.

Men den her gang er det måske rent faktisk anderledes. Ikke kun på grund af inflationen som efter 40 års fravær er dukket op i overskrifterne verden over.

Jeg har en lille mistanke om – og jeg forstår godt, kære læsere, hvis I tænker, jeg har hovedbeklædning lavet af alufolie på – at Fed hilser faldende aktiekurser velkomne, fordi årsagssammenhængen mellem arbejdsmarkedet og aktiemarkedet er vendt på hovedet.

Aktierne er steget så meget, at millioner af amerikanere rent faktisk har haft mulighed for at forlade arbejdsmarked i troen på de evige gevinster på Wall Street. Powells »Super Put« fra 2020 satte i hvert fald gang i en spekulationsbølge så stor, at verden næppe har oplevet noget lignende. På de nye digitale handelsplatforme med nem adgang til gearede finansielle instrumenter kastede millioner af grønne investorer sig ud på aktiemarkedet.

Den boomende investorkultur tog fart, efter at aktierne var faldet over 30 procent i foråret 2020. Selv med den seneste nedtur i 2022 er det brede S&P500-indeks fordoblet i værdi frem til nu. Tallene er mildest talt opsigtsvækkende.

Læs også: Lau Svenssen om inflation og renter: Hvad er gået galt?

Hvad har det så med arbejdsmarkedet at gøre?

Jo, amerikansk økonomi døjer med et usædvanligt problem for tiden. Jeg tænker ikke på højere priser på stort set alle varegrupper, stigende renter, højere lønninger, faldende aktiekurser og alle de andre dårligdomme, der giver bekymrede miner hos økonomerne.

Noget tyder nemlig på, at selve kernen i den amerikanske drøm er blevet lidt rusten. Amerikansk økonomi har alle dage været karakteriseret ved en mobilitet og fleksibilitet, der efterlader reformivrige europæiske politikere grønne af misundelse.

Men meget tyder på, at mange amerikanere ikke gider arbejde længere. Selvom virksomheder lokker med stadigt højere lønninger, forlader amerikanere i den arbejdsduelige alder arbejdsmarkedet med rekordfart.

Også her er tallene opsigtsvækkende. Hver måned i mere end et år forlader millioner af amerikanerne arbejdsmarkedet. Og de kommer ikke tilbage igen. Forklaringerne på det usædvanlige fænomen er typisk relateret pandemien og deraf følgende helbredsproblemer eller behovet for at tage sig af andre familiemedlemmer.

Men i et land, hvor Arne-pension eller efterløn næppe indgår i ordforrådet, må man spørge sig selv, hvordan det økonomisk kan lade sig gøre. Hvordan kan 55-årige og opefter stemple ud adskillige år før den planlagte pension?

Svaret ligger lige for: De enorme værdistigninger på aktier har gjort amerikanerne som flest rige. Så rige, at de ikke behøver at arbejde.

Det er den bevægelse, jeg godt kunne forestille mig, at Fed vil stoppe.

Feds dobbelte mandat – inflation og beskæftigelse – bliver på den måde ikke længere en svær balancegang. Ved at stramme op kan Jerome Powell blæse og have mel i munden. Inflationen kommer under kontrol, og arbejdsmarkedet får tilført kapacitet i takt med, at amerikanerne igen opdager, at den amerikanske drøm ikke er en handelskonto hos onlinemægleren Robinhood, men hårdt arbejde, flid og talent.

Amerikansk økonomis verdensdominans er nu engang noget så simpelt som fortællingen om, at det kan betale sig at arbejde.

Læs også: Lønfest: Så meget tjente C25-bosserne i 2021

Læs også: Pensionsselskab tordner mod topchefernes lønfest