Henter kommentarer

Snart bliver din elregning igen dyrere


Fra den 1. juli vil en milliardstor afgift igen være at finde på danskernes elregning.

Det skriver Finans.

Der er tale om den statslige elafgift, som i september sidste år blev sænket til EU’s absolutte minimumssats på 0,8 øre pr. kWh med en særlig hjælpepakke vedtaget af Folketinget efter en august med historiske dyre elpriser.

Da hjælpepakken blev præsenteret vurderede Skatteministeriet i et bilag, at den midlertidige lempelse af elafgiften i seks måneder ville komme til at koste 3,5 mia. kr. for staten.

Men fra 1. juli er lempelsen slut og millioner af danske elkunder skal igen betale 0,87 kr. inklusiv moms af hver forbrugt kWh.

Læs også: Se listen: Her er dine store strømsyndere i hjemmet

Tidligere her på Euroinvestor har vi skrevet om, at elpriserne tog på himmelfart i august, hvor vi så historisk dyr energi.

Det skete ovenpå krigen i Ukraine og deraf følgende sanktioner mod Rusland begrænsede importen af naturgas til Europa. Det fik banket naturgaspriserne op, hvilket også påvirkede elpriserne.

Læs også: 5 spændende aktier, som dansk investor satser på

Læs også: Børshus om dansk aktiedarling: Det her kan løfte aktien