Henter kommentarer

| Opdateret

Spår kursløft til populær dansk aktie: 'Køb den'


Ørsted-aktien er værd at købe, lyder det fra Sydbank.

Ny projektsejr kan give den danske energikæmpe kursløft, lyder begrundelse fra bankens analytiker, Per Fogh, i et analysenotat torsdag. Det må falde i god jord hos nyere Ørsted-investorer, for i løbet af de seneste 12 måneder er aktien faldet næsten 39 pct..

Læs også: C25-direktør køber aktier for 500.000 kr.

Det sker i slipstrømmen på, at Ørsted er kommet med et kvartalsregnskab, hvor »normaliserede vindhastigheder og overraskende stærk indtjening fra kraftvarmeværkerne løfter indtjeningen til toppen af prognosen.«

Per Fogh fremhæver i notatet, at energikæmpen spår en høj vækst i indtjeningen i 2022, hvor normaliserede vindhastigheder og nye projekter ventes at drive udviklingen.

Læs også: Udbyttenyt fra Danske Bank: Det kan aktionærerne se frem til

»Vi betragter Ørsted som stærkt positioneret til at tage en betydelig andel af projekterne. Vi medgiver, at konkurrencen har vist sig kraftigt stigende, men med udbud af omkring 20GW i 2022 ser vi mere behersket konkurrence i visse geografiske regioner. Vi forventer, at projektsejre kan bidrage til kursløft,« lyder det fra Per Fogh.

Læs også: Så meget udbytte er der på vej til Ørsted-aktionærerne

Den grønne danske børskæmpe har specialiseret sig i opførelse, drift og vedligeholdelse af havmølleparker og har havmølleparker i drift og under opførelse i Storbritannien, Tyskland, Danmark og Holland, USA og Taiwan.

Det er dog et marked, hvor Ørsted evne til at reducere omkostningerne for havmølleparker ifølge Sydbank »er afgørende for selskabets fremtidige succes. Hård konkurrence i industrien dæmper de mulige projektafkast.«

Ørsted har torsdag morgen før børsåbningen en markedsværdi på 351 mia. kr.

Det fremgår af Sydbanks hjemmeside, at banken har en købsanbefaling på Ørsted-aktien.

Læs også: Novo vil forkæle investorerne - udbytteregn og aktietilbagekøb på vej

Læs også: Sydbank om dansk folkeaktie: Aktiekursen snyder - lad dig ikke narre