Henter kommentarer

Spar 900 kroner: Her er det billigst at have aktiesparekonto

Foto: ERIC PIERMONT
Vis mere

 

Der er stor forskel på, hvad det koster at handle aktier på en aktiesparekonto. Det viser et pristjek, som Politiken har foretaget. Her er der knap 900 kr. at spare fra den dyreste til den billigste udbyder.

I pristjekket har mediet købt seks danske aktier, to amerikanske og to svenske aktier for i alt 100.000 kr. Disse investeringer er billigst at foretage gennem onlinebanken Saxo Bank, hvor du samlet skal slippe 200 kr. Den billigste traditionelle bank er Nordea, hvor de samme aktiekøb koster 562 kr. Herefter kommer Danske Bank, hvor det koster 879 kr.

De dyreste er Sydbank, der koster 1095 kr., efterfulgt af Lån & Spar Bank, der koster 1000 kr. Herefter følger Arbejdernes Landsbank med omkostninger for 914 kr. og Jyske Bank med 880 kr.

Ingen af dem kræver gebyr for at oprette kontoen, men priserne for køb og opbevaring varierer altså. Hos Sydbank skal man blandt andet betale 500 kr. årligt for opbevaring af de udenlandske aktier i pristjekket, fremgår det af artiklen.

På en aktiesparekonto kan man investere for maksimum 102.300 kr. kr. i aktier og aktiebaserede investeringsforeninger samt ETF'er. Nordnet har endnu ikke lanceret muligheden for en aktiesparekonto, men planlægger at lancere den i andet halvår af 2021.

Læs også: Ny liste klar for 2021: Her er alle godkendte ETF'er

Læs også: Snart lander årsopgørelsen: To ting kan udløse skattesmæk