Der lagt op til pæn vækst hos det sociale medie Reddit i 2024, der nærmer sig sin børsnotering.
Det skriver finansmediet Bloomberg News.
Ifølge en person med viden på området venter Reddit en omsætningsvækst på 20 pct. i det nuværende år sammenlignet med sidste år.
I 2023 lød deres omsætning på 804 mio. dollar ifølge en meddelelse til de amerikanske finansmyndigheder, hvilket er 20,5 pct. højere end det forgangne år. Og det er den fremgang selskabet venter at fortsætte, ifølge personen med viden om sagen.
Reddit venter at prissætte aktien den 20. marts og begynde handlen på New York Stock Excahange den efterfølgende dag, ifølge Bloomberg News.
Tidligere har Bloomberg News skrevet på baggrund af anonyme kilder med kendskab til processen, at Reddit kan gå hen og blive en af årets allerstørste børsnoteringer, da de har planer om at blive børsnoteret til en markedsværdi på omkring 6,5 mia. dollar.
Reddit skulle nemlig sigte mod en børsnotering, hvor investorkredsen ønsker at rejse 748 mio. dollar – svarende til 5 mia. kr.
Det skal ske gennem et salg af 22 mio. aktier for mellem 31-34 dollar per aktie.
En af dem, der står til at kunne tjene stort på en kommende børsnotering, er den kendte tech-investor og iværksætter Sam Altman. Han er blandt andet kendt som manden bag den fremadstormende chatbot ChatGPT, der bruger kunstig intelligens.
Sam Altman er med en ejerandel på 9,2 pct. en af de allerstørste aktionærer i det sociale medie Reddit. Det kan du læse mere om her.
Læs også: Danske Bank: Glem alt om at investere i russiske aktier
Læs også: Amerikansk aktie kastet ud i stort fald – det er der sket

Få styr på økonomien til efteråret: 10 smarte greb, der kan spare dig tusindvis af kroner