Henter kommentarer

Stigning i vigtig rente skaber frygt på aktiemarkedet


Tirsdag blev en dårlig dag for aktierne, og kursfaldene fortsætter onsdag.

Det danske C25-indeks faldt med 1,3 pct. tirsdag, mens det store amerikanske indeks S&P 500 faldt med 1,4 pct. Værre så det dog ud for det teknologitunge Nasdaq-indeks, som faldt 1,9 pct.

Det sker efter, at udviklingen i den 10-årige amerikanske statsobligation har skabt frygt på markedet. Renten på den vigtige obligation er steget til op omkring 4,8 pct., hvilket er det højeste niveau i 16 år, ifølge CNBC.

B.T. og Euroinvestor samarbejder - derfor findes artiklen også på B.T.

Det er en indikation på, at markedet er begyndt at indregne, at renterne kommer til at ligge højere i længere tid, skriver finansmediet.

Høje renter er sjældent godt nyt for aktierne, da det gør det dyrere for selskaberne at låne penge, og det har derfor ofte en negativ effekt på aktiekurserne.

Reaktionen fra markedsrenterne ser også ud til at smitte af på aktiemarkederne i Asien, hvor handlen er i gang tidligt onsdag morgen. 

I Japan falder Nikkei-indekset med 1,9 pct., mens Hang Seng-indekset i skivende stund er nede med 1,1 pct.

Onsdag er der også udsigt til yderligere kursfald på de vestlige markeder. Læs mere her.

Læs også: 

Læs også: