Der er gode nyheder for forbrugere og aktieinvestorer torsdag formiddag.
Inflationen i eurozonen falder mere end ventet.
Tallet for november lander på 2,4 pct. Det under økonomernes forventning, som lå på 2,7 pct.
Det er samtidig et markant fald fra de to 2,9 pct. som tallet landede på i oktober.
Kerneinflationen landede på 3,6 pct. Det er lavere end konsensusestimatet på 3,9 pct. og et fald fra oktober, hvor det vigtige inflationstal lå på 4,2 pct.
Når kerneinflationen udregnes, ser man bort fra priserne på enrgi og ikke-forarbejdede fødevarer, da disse to kategorier kan svinge kraftigt.
Tallene måles på årsbasis, hvilket betyder, at de dækker over, hvor meget priserne er steget sammenlignet med november 2022.
Der er blevet holdt skarpt øje med inflationstal rundt omkring i Verden siden prispresset begyndte at tage til i løbet af 2022.
Det skyldes, at centralbankerne har brugt rentestigninger til at bekæmpe den høje inflation.
Det er dog upopulært blandt aktieinvestorer, da højere renter gør vilkårene sværere for virksomhederne.
Læs også: Stort fald i inflationen giver håb om lavere renter: 'En lettelse for boligejerne'
Læs også: 'Vild udvikling' og 'hammerpositivt' – stort inflationsfald vækker opsigt


Få styr på økonomien til efteråret: 10 smarte greb, der kan spare dig tusindvis af kroner