Når Novo Nordisk slår dørene op til sin kapitalmarkedsdag den 21. september, er der særligt ét spørgsmål, der optager sundhedsinvestor Claus Henrik Johansen: 

Kommer medicinalgiganten med helt nye afsløringer fra sin pipeline?

For investoren fra Global Health Invest er overraskelser på udviklingsfronten og den fremtidige positionering inden for fedme og diabetes dagens ubetinget vigtigste højdepunkt.

»Det er jo en kapitalmarkedsdag, så de skal fortælle om, hvordan de vil positionere sig inden for obesity, hvordan de vil positionere sig inden for diabetes, og hvad de har i pipeline,« siger han og tilføjer:

»Pipelinen er det vigtigste. Og spørgsmålet er: Kommer der noget nyt ud af pipelinen, som de ikke har fortalt om før?«

Læs også: Vind præmier for en kvart million helt uden risiko: Her er strategens bedste råd til populært spil

Forud for dagen er informationer om dagsordenen ofte sparsomme, men sundhedsinvestoren fremhæver også muligheden for en anden udmelding.

»Noget andet af det, som de helt klart vil tale om, er CagriSema og stoffet cagrilintid. Det er det, der kommer ind på markedet inden for en overskuelig fremtid, og som virkelig kan rykke,« siger han.

Novo Nordisk ser ind i fremtidens fedme- og diabetesbehandling med kombinationspræparatet CagriSema. 

Hvor velkendte behandlinger som Wegovy udelukkende bygger på det aktive stof semaglutid, tilføjer CagriSema det nye stof cagrilintid.

Claus Henrik Johansen understreger, at man før dagen ikke ved, hvad medicinalselskabet har på programmet, og at der altså er grund til at følge med:

»For nuværende er der ingen som konkret ved, hvad Novo melder ud på dagen, men man kan som investor stadig holde øje med begivenhederne den 21. september,« siger Claus Henrik Johansen.

Læs også: Chefstrateg forklarer overraskende andenplads: Opkøbsspekulationer sender hårdt ramt selskab mod toppen

Læs også: Lars Persson overvejer at satse på disse aktier: De viser købssignaler

Millionærklubben Eksklusiv: Sådan tænker den professionelle investor – gode tips og tricks til at finde attraktive aktier
Enhver kan kaste sig over investeringer på de finansielle markeder, men hvilke spilleregler gælder der egentlig, og hvordan begår man sig i en verden, hvor også professionelle med enorme pengekasser og stærke analyseafdelinger bag sig agerer på daglig basis?
Det kan du blive klogere på denne aften, hvor Millionærklubben har sat tre eksperter i stævne, der har finansmarkederne som deres daglige arbejdsområde og dermed i den grad kender lusene på deres gang.
Hør, hvordan de går til opgaven med at finde de mest interessante investeringsmuligheder og få indblik i, hvilke områder af aktiemarkedet de finder mest attraktive her og nu.
Aftenens debat ledes af Millionærklubbens vært, Bodil Johanne Gantzel, og i panelet kan du møde:
Nina Movin, adm. direktør for Otto Mønsted A/S
Frederik Engholm, chefstrateg og leder af Makro & Strategi hos Nykredit
Michael Friis Jørgensen, aktiechef hos HC Andersen Capital
I løbet af aftenen byder vi også på en forfriskning og lidt snacks, så du kan læne dig tilbage, blive inspireret af panelets ekspertviden og ikke mindst bliver klogere på, hvordan du får mest muligt ud af dine investeringer.
Køb dine billetter her: https://www.euroinvestor.dk/arrangementer