En omfattende nedtur. Det er, hvad der truer forude. 

Det er noget, der næsten helt sikkert vil ske i løbet af det næste år, advarer en af USA's allerstørste banker, Morgan Stanley.  I en nylig rapport forudser investeringsbanken en markant nedtur for teknologisektoren i 2025, der kan udløse et betydeligt kursfald for selv de mest populære tech-aktier.

Det er en del af aktiemarkedet, hvor vi finder selskaber som Apple, Nvidia og Meta Platforms

Men der er ifølge storbanken tale om nedgang, der kan ramme bredt og hårdt på tværs af hele tech-landskabet, skriver CNBC.

»Vores hovedscenarie er, at en cyklisk nedtur er noget, der næsten helt sikkert vil ske i 2025.«

Spørgsmålet er, hvor slemt det bliver det.

Morgan Stanleys analytikere tegner et dystert billede. De forventer en vending i omsætningsvæksten og strammere forhold mellem udbud og efterspørgsel. Det lyder måske ikke alarmerende ved første øjekast, men konsekvenserne kan være dramatiske.

Især to dele af aktiemarkedet er i farezonen: Halvledermaterialer og AI-forsyningskæden. 

»Halvledere og AI-forsyningskæden kan blive hårdest ramt,« advarer storbanken. 

Banken frygter »højere volatilitet i priser og driftsmæssig gearing.« Med andre ord: De aktier, der er steget mest under AI-boomet, kan også falde hårdest.

Men nedturen stopper ikke der. Morgan Stanley advarer om, at effekterne vil mærkes på tværs af hele tech-sektoren. Ingen er immune.

Ifølge rapporten befinder halvlederindustrien sig allerede nu i slutfasen af sin cyklus. Den bevæger sig »fra optimisme til eufori«, og risiko-belønningsforholdet bliver mindre attraktivt for hver dag, der går. Det er et klassisk tegn på, at toppen er nær.

Men det mest alarmerende er måske dette citat fra rapporten: »

Trods den nuværende mangel på AI-computechips, skal vi huske på, at dette ikke er et tog, der vil køre for evigt.« 

Morgan Stanley forventer, at væksten vil begynde at aftage allerede i 2025. 

Banken anbefaler at fokusere på »kvalitetsnavne med stærke frie pengestrømme og aktier med lave værdiansættelser«.

Blandt de få vindere i dette scenarie nævner Morgan Stanley Nvidia inden for halvledere, Apple, Seagate og Dell inden for IT-hardware, og Arista Networks inden for netværk. Globalt fremhæves Samsung Electronics og TSMC som potentielle sikre havne i stormen.

Men selv disse "vindere" er ikke garanteret succes.