Det er usandsynligt, at Carlsberg trækker sig ud af Rusland, da det vil være vanskeligt at finde købere til koncernens forretning i landet.

Det skriver den norske storbank DNB i et kommentar ifølge Bloomberg News.

Andre udenlandske bryggerier i Rusland er udsat for det samme pres og vil derfor ikke været interesseret i at købe. Samtidig er det ikke sandsynligt, at lokale spillere på markedet er interesserede eller har pengene, skriver DNB videre.

Læs også: Priseksplosion har sendt gigant i gulvet – nu er der ny udvikling

Onsdag morgen har det hollandske bryggeri Heineken meldt ud, at det vil stoppe al produktion og salg af Heineken-øl i Rusland.

Samtidig vil verdens næststørste bryggeri overveje de strategiske muligheder for fremtiden på det russiske marked, fremgår det af en meddelelse fra det hollandske selskab onsdag morgen.

Læs også: Dansk aktie fortsætter vild optur - er steget 976 pct på én uge

Samtidig med stoppet af produktionen og salget af Heineken-brandet isolerer det hollandske bryggeri sine russiske aktiviteter for at stoppe bevægelserne af pengestrømme og udbytte hen over grænserne.

Heineken vil ikke længere acceptere nogen former for økonomiske gevinster fra russiske aktiviteter, ligesom bryggeriet tidligere har stoppet alle nye investeringer i landet og eksporten til Rusland.

Læs også: Fire vidt forskellige danske giganter i brutal halvering

I sidste uge - den 4. marts - stoppede Carlsberg med øjeblikkelig virkning alle nye investeringer i Rusland og eksport fra andre selskaber i koncernen til sit russiske bryggeri, Baltika Breweries.

Det fremgik af en udtalelse fra Carlsbergs administrerende direktør, Cees´t Hart.

Læs også: Overvejer du Vestas-aktien? Det bør du huske

Han understregede ved den lejlighed, at førsteprioriteten fortsat var at sikre koncernens 1300 medarbejdere i Ukraine, og at der var truffet flere foranstaltninger for at sikre deres sikkerhed og trivsel og for at støtte det ukrainske folk.

Carlsberg har otte bryggerier i Rusland, hvor det beskæftiger flere end 8000 russere. Ifølge DNB står Rusland for omkring 6 pct. af koncernens justerede driftsresultat, EBIT.

.\˙ MarketWire