Et velkendt aktieråd lyder, at du skal sprede dine investeringer, men du er stadig nødt til at holde øje med de selskaber, du satser på.
Det viser aktiehistorien om fire af de største danske børsnoteredeselskaber – Danske Bank, ingeniørkoncernen FLSmidth, servicevirksomheden ISS og medicinalselskabet Lundbeck – med al tydelighed.
Læs også: Overvejer du Vestas-aktien? Det bør du huske
»Det viser for det første, at du ikke kan nøjes med at sprede dig på et fåtal af aktier,« påpeger Sydbanks aktieanalysechef, Jacob Pedersen.
»Det er fire vidt forskellige eksempler på, hvordan selskaber kan blive mast kursmæssigt på grund af indre forhold eller på grund af ydre omstændigheder,« udtaler han og tilføjer:
Læs også: Tror overset 'aktie-juvel' kan stige 50 pct. på 2-3 år – 'den er for billig'
»Det er et fantastisk eksempel på, at tre-fire aktier med spredning ikke kan redde dig. Som investor kunne du måske godt tro, at du er godt dækket af, men du er alligevel endt med at få en kurslussing. Det viser, at du skal have langt flere end fire aktier. Vi er tættere på at skulle have 20-25 forskellige aktier.«
Det er fire danske selskaber opererer i hver sin branche, har vidt forskellige forretningsmodeller og som aktier har de ingen fælles karaktertræk over hovedet. Selvom de fire aktier findes i vidt forskellige dele af aktiemarkedet, deler de dog et skræmmende fællestræk. De er børsmæssigt sendt ud i et kollaps på tæt på 50 pct. i løbet af de seneste fem år.
Læs også: Se listen: Her er danske aktiers udbytte
Det er historien om fire giganters massive børsnedtur, men også en påmindelse om en anden ting, du som investor heller ikke må glemme. Det vender vi dog tilbage til. Billedet bliver nemlig ekstra tydelig, hvis vi først zoomer ind på de fire selskaber.
Danske Bank er en klassisk bankforretning med udlån og indlån, ISS er som servicekoncern baseret på business-2-business, mens ingeniørkoncernen FLS findes inden for den tunge industri. Medicinalselskabet Lundbecks forretningsmodel er baseret på innovation og forskning.
Læs også: Danske Bank: Hold fast i dine aktier – de kan snart være steget betydeligt
Trods forskelligheden har selskaberne i den periode alle oplevet skiftende stemninger på aktiemarkedet, hvor forskellige faktorer – vækst, value, momentum og kvalitet – har drevet afkastet. Heller ikke på det punkt er der umiddelbar fællestræk for de fire virksomheder.
Det understreger en anden vigtig læring for investorer, påpeger aktieanalysechefen: Nemlig at du er nødt til at holde øje med udviklingen i og omkring de selskaber, du satser på.
»Der er fire vidt forskellige årsager til, at aktierne er imploderede. Når du er i en aktie, der begynder at falde, skal du begynde at vurdere både de fundamentale forhold i aktien, men også stemningen omkring aktien,« udtaler Jacob Pedersen.
Stemningen kan sagtens flytte aktien længere op eller ned end det, som fundamentalerne berettiger, lyder det.
»Du skal se på, hvordan aktien opføre sig, når markedet stiger eller falder. Underpræsterer aktien også, og på hvilke dage gør aktien det så godt? Det giver et vigtigt fingerpeg om, hvad aktien er oppe imod,« fortæller Jacob Pedersen.
Han påpeger i den forbindelse, at aktier, der er shortet, kan også have det sværere, fordi andre investorer holder sig ved, fordi de ved, at aktierne er shortet.
Du kan heller ikke forvente, at samfundsøkonomien redder dine aktier. På det punkt er selskaberne også vidt forskellige.
Danske Bank og FLS er meget konjunkturfølsomme. ISS er også relativt afhængig af den økonomiske udvikling, men den røde tråd stopper ved Lundbeck, der ligesom andre medicinalselskaber er en udpræget defensiv aktie.
Selvom du har gjort alt det rigtige og spredt dine investeringer over forskellige sektorer, forretningsmodeller samt hvor tung en industri selskabet opererer inden for, kan du alligevel ramme så meget ved siden af, at dine surt tjente penge smuldrer væk, advarer aktieanalysechefen.
Med til historien hører, at selskaberne har udbetalt udbytte, men det ændrer ikke på, at det ledende danske C25-indeks i samme periode er steget 89 pct. For i samme periode er Danske Bank faldet 47 pct., ISS er faldet 61 pct., FLS er faldet 48 pct. mens Lundbeck er faldet 43 pct.


Det koster 0 kr. - vind luksusophold til 8.000 kroner