Aktieopturen kan allerede have ramt toppen for i år blandt de såkaldte emerging market-aktier.
Det er vurderingen fra den amerikanske investeringsbank Morgan Stanley.
Vi taler bredt set om gruppen af aktier i de såkalde udviklingslande - der blandt andet tæller Indien, Kina, Rusland og Brasilien. Udmeldingen sker med udgangspunkt i, at MSCI Emerging Market-indekset ifølge Bloomberg var oppe med helt op mod 10 pct. i løbet af januar.
Storbankens strateger fremhæver flere forskellige grunde til, at MSCI Emerging Market-indekset ikke står til yderligere stigninger. De peger blandt andet på faldende kobberpriser, at den amerikanske dollar har stabiliseret sig samt en strammere kinesisk likviditet.
»Hvis vi har ret, så er nøglen til slå markedet fremadrettet at vælge det rette marked, sektor og aktier,« lyder det fra bankens strateger, der fortsætter:
»På markedssiden er vi mest optimistisk på Indien, som har et gunstigt budget, der yderligere styrker udsigterne.«
Læs også: Lau Svenssen: Spændende dansk tech-aktie klar til ny vækst
Læs også: Derfor opnår kvinder højere afkast på enkeltaktier end mænd

