GomSpace er efter min mening et af de mest spændende High Tech-firmaer i dansk erhvervsliv. Som børsnoteret aktie er den tilgængelig for os som investorer – hvis man altså tør satse på aktier i high risk/high return segmentet. Attraktionsværdien skyldes placeringen i en helt ny branche, nanosatellitter. Starten herfor gik omkring år 2000, og nanosatellitter har endnu ikke fået markant praktisk betydning. Der er tale om små enheder med en vægt på kun 1-15 kg, og de designes til at udføre specifikke opgaver. Enhver nanosatellit skal rumme moduler med udstyr til styring, kommunikation og elforsyning via solpaneler. Prisen ligger på promiller af en traditionel geostationær satellit, og et projekt kan leveres fra 3 mio. kr. og opad.
Lav pris åbner for nye former for anvendelse, og kommercielt brug med lancering af servicetilbud udgør det helt store marked. Men til hvad? Hvem tør satse på at igangsætte sådanne koncepter? En ny serviceudbyder står nemlig med en hård udfordring: upfront skal der bruges penge på at opbygge et netværk bestående af mange nanosatellitter, der først skal designes. Det kræves for at give god dækning. Samme upfront struktur gælder for salgsindsatsen – og hvis projektet svigter, findes der næppe en alternativ anvendelse, så alle pengene vil være tabt. Kort sagt: en rigtig venture satsning.
Heldigvis er en blød overgang under udvikling. Det drejer sig om nanosatellitter til offentlige og militære formål. Nu kan små lande få adgang til billig, avanceret teknologi, og det kan prikke hul på stormagternes dominans. Danmark er således i færd med et program for overvågning af Grønlands farvande (og også på land må det formodes). GomSpace har også vundet en ordre fra Colombia’s flyvevåben. Netop til den type kunder kan nano’erne tilbyde nye løsninger, fx grænseovervågning, civil/militær sikkerhed og politimæssige opgaver (fx narkosmugling).
Nanosatellitter vil udløse: Disruption
Potentialet er enormt, men der mangler et decideret gennembrud, som for alvor kan sætte skub i etablering af store netværk (over 100 satellitter påregnes at indgå i nogle konfigurationer). Det er nemlig påkrævet med et stort antal for at sikre 24/7 dækning af klodens beboede områder. Sagen er, at en nanosatellit bevæger sig af sted med en hastighed på ca. 40.000 km i timen i et kredsløb 500- 1.000 km oppe. De geostationære satellitter er derimod placeret så langt fra jorden, at de kan bevæge sig med en tilsvarende højere hastighed og derfor forblive over det ønskede punkt. Med nano’er skal der indgå mange enheder for at opnå konstant dækning, hvis det kræves. Her kan GomSpace udnytte sin styrke inden for kommunikation, som kan foregå indbyrdes mellem satellitterne og videre fra den bedst placerede enhed ned til en jordstation. I praksis kan man dog i en række tilfælde nøjes med periodevis ”patruljering”, da det udgør et kæmpe fremskridt, fx start på dækning af tyndt befolkede områder.
Flere faktorer har sat skub i udviklingen af den nye teknologi. Kernepunktet er elektroniske komponenter med stadig højere ydeevne og robusthed kombineret med lavere vægt. Software er dog afgørende for at nyttiggøre denne hardware. Teknologisk har GomSpace som nævnt især styrke inden for kommunikation, og dette led er centralt for at kunne drive og optimere hver enkelt satellits funktioner nede fra jorden og koordinere dem i netværksløsninger.
En anden - mærkværdig - hjælp er kommet fra Atomnedrustningen. Det har skabt et lager af overflødige interkontinentale raketter, som i stedet kan bruges til civile opgaver. De kan medbringe mange nano’er (over 100) ved affyringen. Det har givet tilbud på opsendelser til lavpris, men disse rabatter vil jo ebbe ud.
Nano’erne åbner adgang til en revolutionerende udvikling med lancering af nye tilbud om overvågning, kontrol og kommunikation, men det kommer bare ikke af sig selv. Der er ellers utallige muligheder: man kan følge bevægelser for fly, skibe, lastbiler, tog, entreprenørmaskiner, kvægflokke(!), tilbyde mobiltele-løsninger, håndtere dataoverførsel/TV i et nyt separat net, klare internet of things styring, måle og registrere data osv.
GomSpace benytter 10X10X10 cm i sin modulopbygning. En ny spidsmodel med 12 enheder er nu under udvikling. Samtidig øges standardiseringen for at opnå stordriftsfordele og fleksibilitet.
Serieordrer gik i vasken - men kapaciteten til fremstilling var blevet bygget
Udsigten til serieordrer fik ledelsen til at etablere faciliteter til industriel serieproduktion, altså et skift væk fra begynderfasen med individuelt håndværksarbejde. Desværre gik der koks i finansieringen hos de to største kunder, og begge projekter blev stoppet. Der er dog gang i mindre ambitiøse projekter, og salgsindsatsen er fortsat rettet mod at opnå serieordrer. Nu tilbyder man small scale test med få nano’er før kunden behøver afgive ordre på et helt netværk. Når det en dag lykkes, vil der være udsigt til opfølgende ordrer til GomSpace med større kapacitet, hvis den pågældende service udvikler sig til en succes.
Det uventede afbræk midt i den planlagte og storstilede ekspansion var hård. Der var næsten tale om en krise, men det tog lang tid at få klarhed om mulighederne for at fortsætte projekterne. Kunderne kæmpede for at overleve og gennemføre dem. Tilsvarende håbede man fra GomSpace’s side også på at levere og opnå gode referencer til brug for de næste salg. Men der kom ingen feberredning. I stedet måtte GomSpace-ledelsen skære personalestaben ned til det halve. Konsekvensen blev store underskud, men heldigvis reddede man sig økonomisk igennem takket være pengetilførslen fra aktietegninger. Uden børsen som kapitalkilde ville GomSpace næppe eksistere i dag
Nu genstartes væksten i et nyt og mere balanceret forsøg – vil det samme gælde for aktien?
Turnaround indsatsen lykkedes i 2020, men resultatet endte alligevel med et underskud før skat på 48 mio. SEK (-147 mio. SEK). Ordreindgangen steg til 271 mio. SEK (192) og omsætningen til 195 mio. SEK (136). Der er derfor udsigt til ny fremgang, og for 2021 forventer ledelsen en omsætning i intervallet 210-235 mio. SEK (ca. +10-20 %). Likviditeten blev også styrket lidt i løbet af 2020. Cash beholdningen er nu på 135 mio. SEK.
Det svage punkt er strukturen i ordreindgangen. ESA (European Space Agency) er blevet selskabets hovedkunde. De er en sikker betaler og kræver spidskompetence, der så bagefter kan anvendes til andre opgaver. Ønsket er imidlertid stadigvæk at få gang i kommercielle ordrer på netværk med serieleverancer. Segmentet stod desværre kun for 18 % af ordreindgangen, hvor Science stod for 62 %. Resten udgøres af forsvar (13 %) og akademiske projekter (7 %).
Aktien (15,0 SEK) har en børsværdi på 784 mio. SEK. Egenkapitalen er på 247 mio. SEK og cash reserven udgør 135 mio. SEK. Med en balancesum på 403 mio. SEK har GomSpace høj soliditet.
Kursudviklingen har afspejlet skuffelsen over afsporingen af vækstplanen. Nu starter man så på andet forsøg på at opnå et veritabelt gennembrud, der kan udløse disruption og åbne nye store muligheder for anvendelse af nano’er – og dermed ordrer til GomSpace. Aktien er særdeles spændende, men det gælder vel at mærke både for upside potentialet og omkring risikoen. I den sammenhæng skal det nævnes, at der kun er tre kendte større aktionærer og tilsammen råder de over 15 % af aktiekapitalen. Selskabet ligger med andre ord åben for mulige take over bud.
Lau Svenssen ejer aktier i selskabet.
Læs også: Brugere på Reddit advarer mod koordineret angreb på sølvprisen
Læs også: Lau Svenssen: Børsturbulens med GameStop i centrum
