En af Wall Streets største pessimister, Mike Wilson, der er chefstrateg hos Morgan Stanley er ikke overbevist om, at aktiemarkedet er på vej ind i et såkaldt bear market rally, som mange andre forventer.
Et bear market rally er en betegnelse for et kendt fænomen på de finansielle markeder.
Tværtimod forudser chefstrategen, at investorerne vil få sig 'en grum opvågning.'
Det skriver Bloomberg News.
Læs også: Finanshus: 5 aktier, der kan stige mere end 50 pct.
Mike Wilson har længe forudset en afmatning på markedet i 2023, som ikke har vist sig endnu.
Han holder dog fortsat fast i, at falmende finanspolitik, lavere likviditet og faldende inflation vil få de amerikanske aktier til at falde i anden halvdel af 2023.
Derudover er han også bekymret for, at aktierne 'er blevet strukket så meget, som de kan' i en spinkel optur, der er drevet af den enorm mængde af overskydende likviditet efter mange trak deres penge ud af bankerne, da der i marts kom et knæk i tilliden til bankerne ovenpå krakket af Silicon Valley Bank.
»Med vores fundamentale syn på vækst, har vi svært ved at hoppe ombord på den nuværende begejstring,« skrev Mike Wilson i et notat tirsdag.
Læs også: Storbank advarer: Investorerne bør være bekymrede
Ifølge strateger fra Citigroup er den nuværende positionering i amerikanske aktier den mest bullish siden 2010.
Det vil sige, at investorerne positionerer sig i markedet med troen om, at markedet står over for en kursstigning.
Strategerne fra Citigroup ser det vigtigeste spørgsmål som, hvorvidt dette momentum kan fortsætte eller om risikoappetitten vil falde i markedet de kommende uge.
Læs også: Nordnet om dansk medicinalselskab: 'Igen er det investorerne som betaler gildet'
Amerikanske aktier har været på aktieoptur i år, og S&P 500-indekset er gået frem med hele 14,9 pct. siden årets start, hvilket primært har været drevet af fremgangen i en lille gruppe af store techgiganter. Disse giganter har oplevet en optur på udsigten om, at det store boom i kunstig inteligens vil booste deres indtjening.
Mike Wilson anerkender, at de har taget så meget fejl af, hvor S&P 500-indekset skulle hen i år, at de er begyndt at overveje om deres indtjeningsmodeller er misvisende. Men på trods har de valgt at holde fast i deres prognoser.
Morgan Stanley forventer, at den faldende inflation vil have en direkte effekt på virksomhedernes vækst i omsætningen, som ikke er indregnet i forventningerne.
Læs også: Novo efter kæmpe efterspørgsel: Sænker lanceringstempo for Wegovy på nye markeder
Læs også: Jyske Bank om C25-aktie: 'Vi ser endnu højere potentiale end markedet'
