Storbank peger på tre temaer, der vil drive aktiemarkedet


Særligt tre strukturelle væksttemaer vil drive aktiemarkedet i andet halvår af 2025.
Sådan lyder det fra investeringschef Mark Haefele fra den schweiziske storbank UBS i en ny analyse, hvor han peger på fem nøglefaktorer, der kan sætte retningen for de finansielle markeder i det kommende halvår. Det skriver Børsen.
Den ene af disse nøglefaktorer er de tre omtalte væksttemaer, som er kunstig intelligens, energi og ressourcer samt aldring eller målet om at leve længere.
»I vores optik udgør de lave værdiansættelser inden for især farma kombineret med stærke strukturelle tendenser en attraktiv købsmulighed for at investere i longevity-temaet (aldring, red.),« skriver Mark Haefele i analysen.
Her på Euroinvestor har vi snakket med chefstrateg Josephine Cetti fra Nordea, der peger på særligt en faktor, som vil blive essentiel for, hvordan det vil gå for aktierne i det kommende halve år.
Det kan du læse mere om her.