Jyske Bank sænker endnu engang grænsen for, hvornår private kunder skal betale negative renter af indlån.
Grænsen bliver nu 100.000 kr. fremfor 250.000 kr. med virkning fra 31. marts i år.
Det oplyser banken i en pressemeddelelse.
»Da det negative renteniveau forventes at fortsætte i flere år frem, finder Jyske Bank det nødvendigt med virkning fra 31. marts 2021 at ændre grænsen for, hvornår privatkunder skal betale negativ rente af indlån fra 250.000 kr. til 100.000 kr.,« skriver banken.
I øjeblikket lyder indlånsrenten på -0,6 pct.
Dog kan Jyske Banks kunder have 100.000 kr. stående på deres Nemkonto uden at betale negative renter, mens man på øvrige konti betaler negativ rente af alt indlån.
Det var tilbage i august 2019, at banken for første gang kunne fortælle, at kunderne kunne se frem til at betale en rente på minus 0,6 pct. på alt indlån over 7,5 mio. kr.
Et halvt år senere kunne banken igen fortælle, at grænsen for hvornår privatkunder skulle betale negative renter for indlån nu blev sænket fra 750.000 til 250.000 kr.
Læs også: Aktiechef: Privatinvestorer køber vækst - det køber de professionelle
Læs også: De slog alt og alle i 2020 - derfor fortsætter tech-aktierne himmelflugten


Få styr på økonomien til efteråret: 10 smarte greb, der kan spare dig tusindvis af kroner