Henter kommentarer

De slog alt og alle i 2020 - derfor fortsætter tech-aktierne himmelflugten


Det kører fortsat derudaf for teknologiaktierne, der brugte hele sidste år på at brage op.

Det teknologitunge amerikanske Nasdaq-indeks er siden årsskiftet steget 9,44 pct. Kigger man på hele 2020, har indekset leveret et afkast på 45 pct.

Tager man et blik på MSCI World Value har det siden januar leveret et afkast på 4,34 pct. Det er mere end corona-året 2020, hvor indekset kom ud af 2020 med et afkast på -0,32 pct.

Man kan med andre ord konkludere, at den største aktiefest lige nu sker blandt teknologiaktierne, der tæller store giganter som Facebook, Netflix og Amazon.

»Mange af de store selskaber er gode selskaber, der har vist, de kan tjene penge,« siger Andreas Østerheden, chefstrateg i Nordea, og henviser blandt andet til de seneste regnskaber, de store teknologi-virksomheder har leveret.

Se også: Aktieordbog: Det betyder investeringsbegreberne

Pandemi-venner

Når han taler om vækstaktier, omtaler han dem som »pandemi-venner«. Det er alle aktier, der har haft gunstige vilkår, siden en stor del af verden blev lukket ned tilbage i marts 2020.

»Tech-selskaberne boomede sidste år, fordi der skete et stort skift i forbrugeradfærden,« siger han.

Men vil teknologiaktierne fortsat buldre op, når vi kommer længere ind i 2021?

Ifølge Andreas Østerheden afhænger det af, om realrenterne kommer til at stige eller falde.

»Så længe realrenterne ikke stiger, er der godt potentiale for vækstaktierne.«

Se listen: Se listen: 30 grønne aktier

Valueaktier på retur

Taler man om vækstaktier, er det næsten umuligt ikke at lede tankerne hen på value-aktier. Value-aktier sættes ofte over for vækstaktier, og er en billigt prissat aktie, der typisk ikke afspejler den værdi, selskabet er værd.

Og hvad så med disse value-aktierne? Vil de fortsat tabe pusten eller genvinde terræn efter den kedelige nedtur sidste år?

»Jeg tror, potentialet er godt uden for de tunge vækstaktier også,« vurderer Andreas Østerheden.

En stor del af væksten inden for value-aktier afhænger dog også af, hvilken vej renten går, påpeger chefstrategen.

Bevæger verden sig i ud af et miljø med lave renter og lav inflation, vil value-aktierne klare sig bedre.

»Vi ser potentiale for både stigende renter og høj vækst, og derfor tror vi, potentialet for value-aktier er bedre, end det har været i mange år, vi anbefaler dog at man stadig er selektiv i sit valg af value-aktier,« siger Andreas Østerheden.

Læs også: Aktiechef om markant skifte: Det her har ramt danske aktier

Læs også: 3 mulige vinderaktier til 2021: 'Den har vi et godt øje til'