Lige nu er det bedste tidspunkt at investere i small- og mid cap-aktier.

Det er konklusionen fra DWS, som er formueforvalter for storbanken Deutsche Bank overfor Børsen.

»Det hele handler om tidshorisonten. Investerer man ud fra langsigtede perspektiver, så er vores klare forventning, at small- og mid cap igen vil komme til at udkonkurrere large cap-aktierne. Ud fra et historisk perspektiv kan vi nemlig se, at når volatiliteten på aktiemarkederne falder, så stiger risikoappetitten igen,« vurderer Christian Schindler, der er seniorporteføljemanager i DWS.

Taktikken bygger på en prognose af Christian Schnidler, der slår fast ud fra historisk data, at ved de seneste seks europæiske recessioner har small- og mid cap-aktierne klaret sig bedre end large cap aktierne efter en recession har ramt, hvilket meget peger på, at vi står i lige nu.

Læs også: Jyske Bank: Du skal forberede dig på nye kursfald

Her på Euroinvestor har vi tidligere forklaret, hvordan at en af de typiske måder at inddele børsnoterede selskaber på er efter deres markedsværdi.

Her taler man om small cap, midcap og large cap-aktier. 'Cap' refererer til market cap eller market capitalization, eller på dansk markedsværdi.

Small cap-kategorien indeholder de mindste selskaber, mid cap de mellemstore selskaber, mens  de største selskaber hører til 'large cap'-kategorien. Det er de forskellige børser, der inddeler selskaberne i small, mid- og large cap-kategorierne.

De selskaber, du finder i C25-indekset, vil som regel være placeret i large cap-segmentet.

Læs også: Vestas-konkurrent på vej med markedets største landmølle

Læs også: Ny investor fik Spotify-aktien til at stige