AMD-aktien rummer et betydeligt kursptentiale, lyder vurderingen fra Morgan Stanley.

Det store amerikanske finanshus har set nærmere på Advanced Micro Devices, skriver CNBC. AMD har specialiseret sig inden for mikroprocessorer, grafikprocessorer og relaterede teknologier, som bruges i computere, spilkonsoller og datacentre.

Banken har ændret syn på kurspotentialet i AMD-aktien, men anbefaler ikke desto mindre sine kunder at lade AMD-aktien fylde mere i porteføljen end normalt. Banken har en overvægt-anbefaling på AMD-aktien.

Læs også: Danske Bank om rødglødende megatrend: Vi fortæller vores kunder, at de skal have noget af det

Selv om AMD-aktien er fløjet op med 23 pct. i år, vurderer analytikere hos Morgan Stanley, at AMD-aktien kan stige yderligere.

AMD er for dem at se godt postioneret til at vinde markedsandele inden for cloud computing-sektoren.

Se listen: 13 aktier inden for kunstig intelligens

Morgan Stanley fremhæver særligt AMD's kommende MI300 grafikchip, som forventes at blive lanceret senere på året og betragtes som vigtig for AMD, som konkurrerer med chipmastodonten Nvidia inden for kunstig intelligens.

Banken har sænket sit kursmål for AMD's aktie fra 102 dollar til 97 dollar. Banken ser med andre ord et betydeligt potentiale på omkring 19 pct. i AMD-aktien.