Vækstforskrækkelsen, der har fået investorer til at søge sikkerhed i teknologiaktier, er forbi, idet den negative økonomiske effekt af Delta-varianten sandsynligvis vil være kortvarig.
Det vurderer strateger fra JPMorgan Chase & Co ledet af Marko Kolanovic ifølge Bloomberg News.
Strategerne anbefaler, at investorer bør overveje at reducere eksponeringen mod teknologiaktier, samtidig med at satsning på økonomisk følsomme selskaber inden for blandt andet energi bør øges.
Det optimistiske syn står i kontrast til et voksende kor af advarsler om, at investorerne bør forberede sig på uro især for de amerikanske aktier som følge af en genopblussen af covid-19.
»Efterhånden som Delta-varianten aftager, og inflationen varer ved på grund af udbudsforstyrrelser fra genåbningen og en understøttende pengepolitik, så venter vi, at reflations/genåbnings-handlen vil fortsætte sin merpræstation« skriver Kolanovic.
Læs også: Afbrudt vaccineaftale sender biotekvirksomhed ned med 35 pct.
Læs også: Tror på nye kursstigninger - det mener analytikerne om Square-aktien
.\˙ MarketWire