Tror på nye kursstigninger - det mener analytikerne om Square-aktien


Square-aktien er steget kraftigt i løbet af de sidste 12 måneder.
Vi taler om et amerikansk selskab inden for teknologisektoren, der har specialiseret sig i mobile betalingsløsning, og som har flere end 5400 ansatte. Aktien er i løbet af de sidste 12 måneder steget med godt 80 pct., men spørgsmålet er, hvad udsigterne for aktien fremadrettet.
Ser man på, hvad de professionelle analytikere i bankerne og analysehusene mener om Square-aktien, så ser de et pænt potentiale i aktien.
Der er ifølge Bloomberg 50 analytikere, der har dækning af aktien. Af dem har 34 en købsanbefaling, 12 analytikere har en hold-anbefaling, mens 4 af analytikerne har en sælg-anbefaling.
Ser man på analytikernes kursmål, altså hvad analytikerne i gennemsnit vurderer, at aktiekursen vil bevæge sig imod inden for de næste 12 måneder, så ser de et kurspotentiale på næsten 23 pct. De vurderer samlet set, at Square-aktien kan bevæge sig imod 304 dollar.
Den, der er mest positiv over for Square-aktien, er finanshuset Mizuho, der har en købsanbefaling og et kursmål på 380 dollar. Et lignende synspunkt finder man hos børshuset Truist Securites, der ligeledes har en købs-anbefaling samt et kursmål på 365 dollar.
I den modsatte ende af skalaen finder man analysehuset Morningstar, der har en sælg-anbefaling og et kursmål på 112 dollar. I samme boldgade finder man børshuset Exane BNP Paribas, der også har en sælg-anbefaling og et kursmål på 175.
Square har en forventet P/E-værdi på 132. Det er et tal, der dækker over, hvad du som investor reelt skal betale for en krones overskud efter skat, hvis man køber aktien.
P/E-værdien bruges ofte som et mål for, om en aktie er dyr eller billig. P/E-tallet er defineret som forholdet imellem aktiens kurs (prisen) og indtjeningen (overskud pr. aktie/ (EPS). P/E-tallet kan dog ikke stå alene, når en aktie skal vurderes.
Du kan prøve kræfter på aktiemarkedet uden at investere for rigtige penge ved at bruge Euroinvestors porteføljeværktøj gratis. Du logger ind på Euroinvestor i menuen øverst til højre på sitet. Du kan også klikke videre på de enkelte aktier i artiklen ovenfor og få mere information om virksomhedernes afkast, forretningsmodel samt en række nøgletal.
Læs også: Magtfuld tech-fond udfordret - det satser stjerneforvalteren på
Læs også: Storbank: Her ser vi størst potentiale i aktiemarkedet