Henter kommentarer

Magtfuld tech-fond udfordret - det satser stjerneforvalteren på

Her ses 65-årige Cathie Wood, der står i spidsen for kapitalforvalteren Ark Invest, der fokuserer på teknologi- og biotek-aktier.
Her ses 65-årige Cathie Wood, der står i spidsen for kapitalforvalteren Ark Invest, der fokuserer på teknologi- og biotek-aktier. Foto: Ark Invest
Vis mere

Den amerikanske stjerneforvalter Cathie Wood har mødt noget større modvind på aktiemarkedet sammenlignet med sidste år.

I 2021 har den amerikanske stjerneforvalter, der står i spidsen for den succesfulde kapitalforvalter, Ark Invest, dog været mere udfordret. Flagskibsfonden, 'Ark Innovation ETF', er siden årets begyndelse faldet med godt 6 pct., mens det teknologitunge Nasdaq-indeks er oppe med 15 pct.

Mens teknologiaktierne, som Cathie Wood med stor succes satsede på i 2020, gjorde det særlig godt, så har den del af aktiemarkedet været mere udfordret i 2021. Til sammenligning er det brede, amerikanske aktieindeks S&P 500 oppe med godt 20 pct. siden årets begyndelse.

Læs også: Få hele forklaringen: Kendt dansk valueinvestor køber stort op i tech

Cathie Wood holder dog fast i en lang række af de aktier, som sikrede Ark Innovation ETF et imponerende 2020. Det drejer sig om selskaber, som i kapitalforvalterens optik  har evnen til at disrupte deres respektive brancher. Hendes tilgang til aktiemarkedet følges nøje, fordi hendes succes i 2020 menes at have dannet skole for mange nye investorer.

Blandt hendes største positioner finder man eksempelvis stadig bilproducenten Tesla, Teladoc Health og Roku, Zoom Video Communications og Square, viser Bloomberg-data.

Af de aktier udgør Tesla uden sammenligning den største position, mens Teladoc Health udgør den næststørste. På tredjepladsen finder man Roku, mens den fjerdestørste position udgøres af den nyligt noterede kryptobørs Coinbase Global.

Teknologiaktierne har bredt set været under større pres i 2021, fordi investorer i højere grad er begyndt at fokusere på stigende inflation og med den risikoen for stigende renter. Det skyldes er, at vækstaktier - som Cathie Wood i høj grad investerer i - bliver ekstra presset af stigende renter, der medfører højere såkaldte diskonteringsrenter og dermed en lavere nutidsværdi.

Læs også: Vildt stjerneopgør i gang på Wall Street

Læs også: Lars Tvede: 'Jeg har købt ting, der er vanvittigt upopulære'