Henter kommentarer

Storbank: S&P 500 er færdig med at stige for i år


S&P 500 er oppe med mere end 7 pct. siden nytår, og for to uger siden passerede indekset kurs 4000 dollar.

Ifølge Goldman Sachs skal investorer ikke forvente, at indekset vil stige yderligere i år.

Det skriver storbanken i en note fredag, ifølge Insider.

Læs også: Helt ny rentemodel skal gøre det nemmere for kunderne

De forudser nemlig, at S&P 500-indekset også vil ligge omkring kurs 4000 dollar, når vi springer ind i 2024.

Det skyldes, at en blød landing og større vækst end normalt allerede er indpriset i det amerikanske marked, og på samme tid er værdiansættelserne stadig historisk høje.

»Selv hvis en blød landing bliver til virkelighed, som i vores basisprognose, bør et sådan resultat ikke føre til væsentlig optur på aktiemarkedet,« lyder det fra den amerikanske chefaktiestrateg hos Goldman Sachs, David Kostin.

S&P 500-indekset handles lige nu til en p/e på 18,4 og 'til en endnu højere effektiv multiple, hvis man tager højde for det faktum, at de fleste investorer ser ud til at forvente indtjeningen et godt stykke under analytikerestimaterne', forklarer David Kostin.

»Værdiansættelserne er høje sammenlignet med historien, og de vil blive indskrænket ved en eventuel stigning i renterne. Selv hvis recession undgås vil indtjeningen nok ikke stige væsentligt i 2023,« siger han.

David Kostin har hævet sin tre måneder kursmål for S&P 500 til 4000 fra 3600, men han har fastholdt kursmålet for slutningen af året på kurs 4000.

Ved en hård landing af økonomien forventer han, at S&P 500-indekset vil falde til kurs 3150, hvilket vil være en potentiale nedtur på 24 pct. fra nuværende niveau.

Læs også: Dansk gigant sender milliarder til aktionærerne

Læs også: Ny chatbot sender techaktie til vejrs