Saxo Bank vil indføre en ny rentemodel, hvor de højere renter automatisk sendes videre til bankkunderne, når Nationalbanken sætter renten op.
Det har den danske investeringsbank fortalt til Berlingske.
Dette vil ske ved, at når renten bliver ændret af Nationalbanken, så vil Saxo Bank justere deres indlånsrenter derefter samme dag.
I første omgang vil det påvirke kunder med mere end 500.000 kr. på kontoen, men allerede til sommer håber Saxo Bank at kunne sænke grænsen.
»Det skal være nemmere for vores nuværende og fremtidige kunder at investere deres midler. En mere gennemsigtig indlånsrente, der afspejler udvikling i markedet, er seneste skud på stammen, når det kommer til vores ambition om at tilbyde en gennemsigtig service,« siger Saxo Banks direktør for nordiske aktiviteter, Philip Frijs, til Berlingske.
Læs også: Europa kaster ny sanktion mod Rusland – kan gøre din køretur dyrere
I en række år var indlånsrenten negativ, selvom ingen troede det var muligt. Men da inflationen begyndte at ramme historiske højder er centralbankerne begyndte at hæve renten for at sænke tempoet i økonomien og få inflationen til at falde.
Disse rentehævninger er stadig i gang, og i sidste uge hævde USA's centralbank, Fed renten med 0,25 procentpoint, mens Den Europæiske Centralbank hævede renten med 0,5 procentpoint.
Efterfølgende hævede Nationalbanken også renten af hensyn til fastkurspolitikken. Dog hævede de kun renten med 0,35 procentpoint, da den danske krone i den seneste tid har været ret stærk over for euro, hvilket har gjort det nødvendigt for Nationalbanken at intervenere.
Læs også: Sydbank tror aktien kan blive værdiløs: Forstå historien bag
Læs også: Ny chatbot sender techaktie til vejrs

Få styr på økonomien til efteråret: 10 smarte greb, der kan spare dig tusindvis af kroner