Henter kommentarer

Storbank spår enorm fremgang i velkendt amerikansk aktie


Analytikere hos storbanken Morgan Stanley har haft Amazon igennem lommeregneren, og der er tilsyneladende godt nyt.

Det skriver CNBC.

Bankens analytikere vurderer nemlig, at e-handelsgiganten har et kurspotentiale på 52,9 procent i forhold til fredagens lukkekurs.

Specifikt vurderer Morgan Stanley, at Amazon-aktien kan komme op i kurs 150 dollar. I fredags lukkede aktien i 98,13 dollar.

Morgan Stanley tror på fremgang i aktien, efter Amazon har valgt at afskedige 9.000 medarbejdere i den forgangne uge. Forud for den fyringsrunde har e-handelsgiganten allerede afskediget tusindvis af medarbejdere i 2022. Analytikerne mener, at fyringerne kan hjælpe på Amazons profitabilitet, og de ser en fremgang i EBIT-marginen på 5-6 procent i årene 2023 og 2024.

Læs også: Lau Svenssen sælger ud af Mærsk: Her er min nye satsning

Læs også: Indbetalinger sætter rekord