Henter kommentarer

Storbank vurderer: Svag start på europæisk regnskabsæson


Andet kvartal af 2023 har oplevet den dårligste start på en regnskabssæson siden slutningen af 2019. 

Det konkluderer storbanken Bank of America, efter at 25 pct. af de europæiske virksomheder har leveret regnskaber for andet kvartal. 

Her viser data, at kun 46 pct. af selskaberne har slået forventninger til indtjening per aktie (EPS), hvilket er det laveste niveau siden slutningen af 2019, og et fald fra at 63 pct. af selskaberne overgik forventningerne i første kvartal. 

Læs også: Luksuskæmpe sendes ned efter regnskab

EPS er et tal, som angiver selskabets nettoprofit fordelt på selskabets udestående aktier og bruges i forbindelse med regnskaber til at give en idé om, hvorvidt selskabet opnåede de forventninger, som investorer og analytikere havde, inden regnskabet blev lagt frem.

Derudover har kun 45 pct. af virksomhederne overgået salgsforventningerne indtil videre, hvilket er en nedgang fra 64 pct. i første kvartal, skriver den amerikanske storbank i en ny analyse. 

Læs også: Bombet norsk aktie i stor stigning efter købsanbefaling

Og det er tilsyneladende ikke ubetydeligt, at et selskab rammer forbi forventningerne til indtjeningen per aktie, vurderer Bank of America. 

»Virksomheder, der har misset sine EPS-estimater, er blevet straffet med en median 1-dages underperformance på 2 pct., hvilket er den mest negative reaktion siden fjerde kvartal i 2017, mens virksomheder, der har overgået estimaterne, har overpræsteret med 0,5 pct. Det er lidt under det langsigtede gennemsnit,« lyder det i analysen. 

Den danske regnskabsæson er så småt i gang, hvor vi i denne uge har fået regnskab fra DSV. Sæsonen går dog et gear op i næste uge, hvor der blandt andet kommer regnskab fra A.P. Møller Mærsk, Ringkjøbing Landbobank og Genmab

Læs også: Aktiechef: 'Ret imponerende at aktien ikke har bevæget sig mere'

Læs også: Aktien har kun købsanbefalinger: Storbank kalder prissætningen urimelig