Den schweiziske storbank UBS har delt sin opskrift på, hvordan man bedst placerer sine penge i Europa.
Det brede aktiemarked er bankens analytikere ikke fan af, men der er flere grupper af aktier, som ifølge UBS ville kunne slå resten af det europæiske aktiemarked. En af disse er aktierne, der kan nyde godt af et økonomisk opsving.
Siden vi er kommet ind i 2025, har de europæiske aktier klaret sig bedre end amerikanske aktier, og medvinden ser ud til hovedsageligt at komme seks steder fra.
Sådan lyder vurderingen i rapporten 'Six ways to invest in Europe', som UBS står bag. Her har man ligeledes lavet en liste med inspiration til aktier, som banken har fidus til. Denne kan ses længere nede i artiklen.
En af de medvinde ligger i et cyklisk opsving, som vil være positivt for cykliske aktier, der er følsomme over for svingninger i økonomien. Det er aktier som kemikalieproducenten SIKA og industrikæmpen Siemens.
Den europæiske økonomi vil ifølge aktiestrateg hos banken Stefan Meyer begynde at komme op i gear, mens andre store økonomier vil begynde at tabe momentum.
Tyskland, som har været den store vækstmotor for Europa, har kæmpet i to år med energikrise som følge af krigen i Ukraine og budgetbegrænsninger, der nu er lempet med den store forsvar- og infrastrukturpakke, der blev stemt igennem for nylig.
Læs mere: Historisk pakke skal sparke gang i tysk økonomi: Derfor kan det være skidt nyt for boligejere
Med et faldende inflationspres er der også udsigt til, at Den Europæiske Centralbank vil sænke renten, og hos UBS lyder prognosen, at renten skal ned med yderligere én procentpoint i 2025 - hvoraf vi har fået de to første nedsættelser i februar og marts.
En afledt effekt af lavere renter vil også være, at forbrugertilliden vender tilbage i euroområdet, og det kan betyde, at forbrugerne vil begynde at spænde livremmen lidt ud igen og bruge flere penge, skriver strategen.
Det kan være godt nyt for selskaber, der er forbrugerfokuserede som luksusgiganten Richemont, flyselskabet Ryanair og hotelkæmpen Accor
Vender vi tilbage til SIKA og Siemens, så har deres seneste regnskaber vist indikationer for, at der er en positiv trend inden for efterspørgslen på industrivarer.
Det kan dog også vise sig, at den økonomiske optur løber ud i sandet, og her peger Stefan Meyer på, at en eskalerende handelskonflikt med lande som USA kan være en risiko.
UBS har lavet en samlet liste over sine favoritaktier i Europa, og du kan klikke ind på de enkelte aktier:
Læs også: Dansk aktie er ikke en krone værd: 'Det kan blive farligt'
Læs også: Børshus hæver bud på, hvor Danske Bank-aktien skal hen

