Henter kommentarer

Storbanker efter aktieuro: Nu bør der købes op


Aktiemarkedet har været ramt af usikkerhed de seneste uger, der har resulteret i store kursfald.

Men nu er det på tide at købe op igen, lyder vurderingen fra strateger hos nogen af de største banker på Wall Street, skriver Bloomberg.

»På trods af usikkerhed på kort sigt, forventer vi, at aktiemarkedet vil fortsætte med at stige, da investorerne vil få tillid til, at det nuværende inflationsniveau er forbigående,« lyder det fra Goldman Sachs-strategen David J. Kostin i en note til bankens kunder.

Det er blandt andet frygten for stagflation, der på det seneste har været med til at skabe usikkerhed på markedet. Stagflation er kombinationen af høj inflation og en stagnerende økonomi. Fra JP Morgans strateger lyder det, at frygten for stagflation ligeledes er forbigående.

Det er dog ikke alle store finanshuse, der er enige om hvor høj risikoen for stagflation er. En spørgeundersøgelse blandt fagfolk foretaget af Deustche Bank viser, at størstedelen af de adspurgte ser et yderligere 5-procentfald på aktiemarkedet inden året er omme.

Hos Goldman Sachs lyder meldingen dog fortsat:

»Vi tror, at dykket vil vise sig at være en god købsmulighed, som fald på 5 pct. tidligere har vist sig at være.«

»Faldet har været større end 5 pct., men vi forventer ikke, det fortsætter, og derfor råder vi til at købe op i dykket,« skriver en JP Morgan-strateg.

Læs også: Bitcoin ryger for første gang siden maj over 57.000 dollar

Læs også: Boligpriserne stiger men i lavere tempo