Henter kommentarer

Storbanks råd til investorer: Ignorér de falske signaler


Investorer skal ignorere falske signaler og vildledende tegn i det nuværende aktiemarked.

Det er rådet fra Morgan Stanleys investeringsdirektør, Michael Wilson, i en kommentar.

Storbanken mener, at selskaber står foran en indtjeningsrecession, og det vil medføre, at aktiemarkedets bear market  først vil stoppe senere i dette kvartal eller tidligt i andet kvartal af 2023. Bear market dækker over, at aktierne falder, og et bear market indtræffer, når aktierne er faldet med mindst 20 procent fra den seneste top.

Læs også: Forudser udryddelse af coronagevinst

»For at være mere præcis er vores prognoser baseret på, at virksomheder ser skuffende marginer, hvor omkostningerne vokser hurtigere end salget,« forklarer Michael Wilson om den potentielle nedtur forude.

Når storbanken råder investorerne til at tage den med ro, bunder det i, at nogle investorer i Michael Wilsons optik er begyndt at blive mere positive stemt overfor aktier. Investorerne tror, påpeger han, at den kommende nedtur allerede er priset ind i aktierne.

Men bear markets har det med at snyde alle, før de er overstået, påpeger Wilson:

»Tider som disse er, hvor investorer mister tillid og begynder at stille spørgsmålstegn ved deres processer, da prishandling og krydsstrømme i dataene skaber en forvirrende situation,« siger han.

Direktørens råd er derfor, at investorerne frasorterer den optimistiske støj og forbliver i aktiemarkedet, sådan som investorernes plan hele tiden har været.

Michael Wilson mener desuden, at dette års fremgang på aktiemarkedet er drevet af aktier med dårlig kvalitet, shortede aktier og et større skifte, hvor aktionærer er gået fra defensive aktier og ind i cykliske af slagsen.

Læs også: Tesla lander ny omsætningsrekord – Alligevel falder aktien

Læs også: Dansk aktie får kurstæsk – nu trykker kapitalforvalter på købsknappen