Der ligger flere årsager bag Ambus optur de seneste måneder.
Det vurderer investeringsøkonom i Nordnet, Per Hansen. Ambu er steget med mere end 60 pct. de seneste tre måneder, og opturen fortsætter fredag, hvor aktien stiger med over 6 pct.
En af årsagerne er investorerne generelt har lyst til at påtage sig mere risiko, påpeger investeringsøkonomen.
Før Ambu begyndte sin optur for et par måneder siden, var aktiekursen faldet kraftigt. Det alene kan også vække nogle investorers appetit ifølge Per Hansen.
»Der er stigende fokus på selskaber, som ikke er steget eller steget mindre end de, som er steget meget og mest,« skriver til Euroinvestor Per Hansen.
Læs også: Dansk rederi pauser rute i konfliktfyldt område - aktien stiger
Investeringsøkonomen kalder det »har de noget til gode«-argumentet.
Han fortæller også, at enkelte analytikere vurderer, at Ambu kan få et stigende omsætningmomentum i regnskabsåret 2013/2024.
Både torsdag og fredag har medicoselskabet befundet sig i toppen af det danske eliteindeks, C25. Det kan skyldes den positive opmærksomhed, som aktien har modtaget fra diverse analytikere de seneste to dage, påpeger Per Hansen.
Nordea hævede kursmålet fra 115 kr. til 120 kr., mens DNB Markets hævede kursmålet fra 110 kr. til 120 kr. Carnegie hævede kursmålet fra 82 kr. til 104 kr.
Fredag ved middagstid ligger Ambus aktiekurs på omkring 115 kr.
Ambu er et medicoselskab med en markedsværdi på omkring 27 mia. kr. Selskabet laver medcinsk udstyr, heriblandt endoskoper, som bruges til at få billeder indefra kroppen.
Læs også: Nordea Kredit: Visse boligtyper vil stige – men denne kommer til at falde
Læs også: C25-bank opjusterer - aktien stiger


Det koster 0 kr. - vind luksusophold til 8.000 kroner