Henter kommentarer

Stort norsk selskab brager op


En bestemt akties udvikling onsdag kan sprede glæde blandt investorerne på børsen i Oslo.

Det drejer sig om Nordic Semiconductors, som stiger omkring 34 pct.

Selskabets markedsværdi er dermed med et trylleslag gået fra 17 mia. norske kr. til 23 mia. norske kr. svarende til 14,6 mia. kr.

Det sker efter mikrochipselskabet har offentliggjort et nyt regnskab.

Det er dog ikke selve resultaterne fra det seneste kvartal, som får investorerne til at sende aktien op, skriver E24

Det er derimod selskabets nye forventninger, som overrasker.

Nordic Semiconductors forventer nu indtægter på mellem 115 og 135 millioner dollar i andet kvartal.

Analytikerne havde på forhånd forventet, at dette tal kom til at ligge på 97 mio. dollar ifølge det norske finansmedie.

Selvom dagens stigning lyder imponerende, er det ikke sikkert at alle aktionærer har hænder op over hovedet efter de seneste års udvikling. 

Kursen, som i skrivende stund ligger på 118,50 norske kr., er nemlig langt fra niveauet, som aktien lå i, da den toppede i 2021 med en kurs på over 310 norske kr.

Læs også: 

Læs også: