IBM har advaret investorerne om, at det kommende kvartal ikke bliver køn læsning.

Problemerne skal ifølge investeringsstrateg Lars Skovgaard Andersen fra Danske Bank findes i den traditionelle softwareforretning - ikke inden for kunstig intelligens.

Softwarekæmpens forretning inden for AI og konsulentdrift har i kvartalet udviklet sig tilfredsstillende, lød det i topchef Arvind Krishnas brev til investorerne.

»Problemet ligger dermed ikke i AI-efterspørgslen, men i den mere traditionelle softwareforretning, som fortsat udgør en vigtig del af IBMs indtjening,« skriver Lars Skovgaard Andersen i en note.

Han vil selv købe klassiske AI-aktier, hvis de falder tilbage på den skuffende udmelding fra IBM i dagens handel.

Microsoft og Oracle falder med mellem 1 og 3 pct. i formarkedet, mens Micron og SanDisk stiger med mellem 5 og 7 pct.

Det skyldes ifølge Lars Skovgaard Andersen af IBM-udmeldingen deler vandende mellem software og hardware.

Læs også: Her ville chefstrateg placere 100.000 kr. lige nu: 'De har lidt momentum fra investorerne'

Læs også: Den kendte investor Ole Søeberg har tjent millioner på simpel filosofi: Nu peger han på en ‘massiv pengemaskine’ der kan stige 30 pct.

Millionærklubben

Sommerstemningen blæser stille og roligt ind over markederne. En frisk jobrapport i USA får investorernes panderynker til at mildnes og genopliver muligvis håbet om rentenedsættelser i 2026. Spørgsmålet er nu, om der overhovedet er noget at være bekymret for, eller om investorerne roligt kan lægge sig ved swimmingpoolen og forvente stigende aktiekurser. Det diskuterer dagens panel i Millionærklubben, der traditionen tro også svarer på en masse lytterspørgsmål. Med i studiet er teknisk analytiker Lars Persson og investor samt partner hos Lumina Ejendomme, Michelle Nørgaard. Vært: Adam Geil