Ringkjøbing Landbobank skruede fredag op for sine forventninger til hele året, og yderligere opjusteringer kan være på vej.
Det vurderer Handelsbankens to aktiestrateger, Michelle Nørgaard og Hajder Anjum, i en analyse tirsdag. Her fremgår det også, at Handelsbanken har en købsanbefaling på Ringkjøbing Landbobank.
Den vestjyske bank, som har direktør John Fisker i spidsen, drejede fredag på sine udsigter for året, fordi flere kunder kommer ind ad Ringkjøbing Landbobanks døre, ligesom bankens udlånsforretning vokser.
Konkret blev forventningerne til basisindtjeningen skruet op med 250-300 millioner kroner til 1.550-1.800 mio kr. Tidligere var forventningen at ramme et sted mellem 1350-1650 mio. kr.
Læs også: Præsident Biden i skarp vending til Musk: 'Held og lykke'
Når Handelsbankens strateger tror på Ringkjøbing Landbobank som aktie, bunder det i, at en stribe analytikere ud fra såkaldte konsensusestimater tror på, at basisindtjeningen for året lander på 1.835 mio. kr. – imens forventer Handelsbankens analytikere 1.917 mio. kr.
Det vidner om, at analytikere har større forventninger til Ringkjøbing Landbobank, end banken selv har. I hvert fald på nuværende tidspunkt.
»Dermed befinder vi os fortsat er en smule højere end det opjusterede niveau, hvormed vi ser en sandsynlighed for, at Ringkjøbing Landbobank kan komme ud og opjustere deres forventninger på et senere tidspunkt på året,« skriver Handelsbankens strateger.
Ringkjøbing Landbobank startede som en lokal bank i det vestjyske, men de seneste år har banken fået en fod indenfor på det nordsjællandske marked, hvor de har relativt mange kunder.
En aktie i Ringkjøbing Landbobank kan aktuelt købes til 871 kr. Handelsbanken forventer, at kursen skal op i 960 kr. indenfor tre år.
Millionærklubben åbner endnu engang dørene og inviterer til Lytternes Dag - live med publikum - hvor du kan møde Millionærklubbens porteføljeforvalter, Lau Svenssen og investor, erhvervsmand og redaktør på Proinvestor, Helge Larsen. Læs mere her.
Læs også: Dansk bank opjusterer – aktien flyver op
Læs også: Sydbank om dansk aktie: Investorerne har ikke fanget, at deres værdier er væk
