Coronapandemien var en gylden tid for streamingtjenesterne, hvor seerne havde masser af tid til at sidde hjemme på sofaen og følge med i de nyeste serier og film.
Nu er seerne begyndt at rydde op i abonnementerne til de mange streamingtjenester, og tjenesterne er i kamp om at beholde deres seere eller få nye seere ind i deres butik, skriver Finans.
Netflix har længe siddet på tronen over streamingtjenesterne, hvor også HBO har domineret. Disney+ fik også manifesteret sin rolle, som en ny spiller på markedet under pandemien.
Men nu kommer en ny tjeneste også ind på scenen og stjæler opmærksomhed. Der er tale om, Amazons tv-tjeneste Prime Video. Den 1. september løber deres store seriesatsning af stablen, når de første to afsnit af serien baseret på Ringenes Herre universitet, The Lord of the Rings: The Rings of Power, bliver tilgængelig på streamingtjenesten.
Ifølge Business Insider har serien kostet 715 mio. dollar, svarende til 5,3 mia. kr., hvilket gør det til den dyreste serie nogensinde. Det svarer også til, at serien har kostet 5,1 mio. årlige abonnenter til Amazon Prime.
Læs også: Pensionsgigant: Aktierne kan blive kastet ud i kraftige fald
Tidligere har vi på Euroinvestor skrevet om, at også HBO har mange penge ude at hænge lige nu på deres store seriesatsning, House of Dragon. Det er en forløber til deres anerkendte serie, Game of Thrones. Den nye serie på 10 afsnit har kostet 1,5 mia. kr. at producere.
Det sker ellers i en tid, hvor HBO er på vej gennem en større sparerunde på 3 mia. dollar, efter en fusion mellem AT&T's T, WarnerMedia og Discovery Inc, der fandt sted i april.
Læs også: Bavarian-aktien falder kraftigt – det er der sket
Læs også: Opsigtsvækkende melding fra Goldman Sachs: Det skal du købe

Få styr på økonomien til efteråret: 10 smarte greb, der kan spare dig tusindvis af kroner