Danske aktier bliver onsdag sænket af den dårlige stemning omkring sundhedsaktier i Europa.
Det toneangivende danske indeks C25 falder med 1,4 pct. i dagens handel, og det er blandt andet medicinalkæmpen Novo Nordisk, hvis aktiekurs lider et knæk nedad.
Uden for C25-indekset får Lundbeck-aktien også hug, efter de amerikanske sundhedsmyndigheder har annonceret, at man vil genforhandle priser på et af selskabets lægemidler.
Læs også: Aktiechef inden vigtig beslutning: Kan blive benzin på bålet for Trump
Sundhedsaktier har onsdag haft en relativt dårlig dag i Europa, hvor investorerne er begyndt at sælge ud og købe op i teknologi, ifølge investeringsstrateg Lars Skovgaard Andersen fra Danske Bank.
Det sætter sig i det danske marked, hvor mange af de største aktiekæmper er inden for medicinalsektoren, og det er da også dem, som præger bunden af det danske eliteindeks C25.
Dagens store taber bliver Genmab, der falder med 5,0 pct., og selskabet er skarpt efterfulgt af Novo Nordisk og Zealand Pharma, der sendes ned med henholdsvis 3,2 og 4,1 pct.
Mange danske privatinvestorer har en pæn eksponering mod medicinalsektoren, og derfor har Lars Skovgaard Andersen en anbefaling til, hvad man skal gøre nu. Det kan du læse mere om her, hvor strategen uddyber den dårlige stemning yderligere.
Læs også: Nyt hug til dansk gigant: Kursmål sænkes igen
Investorerne hælder også Lundbeck-aktien ned ad brættet onsdag, efter de amerikanske myndigheder, der administrerer salgskanalerne Medicare og Medicaid, har meldt ud, at man vil genforhandle prisen på en række lægemidler heriblandt Lundbecks vigtige lægemiddel Rexulti.
Men markedets reaktion er for voldsom, lyder det fra analytiker Søren Løntoft Hansen fra AL Sydbank, der ikke mener, at effekten af eventuelt lavere priser svarer til aktiekursfaldet onsdag.
Han mener dog, at selskabet godt kunne have været den prisforhandling foruden. Det kan du læse meget mere om her.
Lundbeck-aktien har handlet relativt fladt siden årets begyndelse.
Dagens fem bedste i C25-indekset:
Ørsted: +1,2 pct.
A.P. Møller - Mærsk A: +0,9 pct.
A.P. Møller - Mærsk B: +0,9 pct.
FLSmidth: +0,6 pct.
Royal Unibrew: +0,3 pct.
Dagens fem dårligste i C25-indekset:
Genmab: -5,0 pct.
Zealand Pharma: -4,1 pct.
Novo Nordisk: -3,2 pct.
GN Store Nord: -2,8 pct.
Novonesis: -2,5 pct.
Læs også: Aktiechef vil hellere investere i klyngebomber end særlig techgigant
Læs også: Tre ting presser sundhedsaktierne onsdag, vurderer strateg: Sådan kan du handle nu
Millionærklubben Eksklusiv: Nordiske aktier står for tur - sådan finder du regionens aktiefavoritter
Interesserer du dig for investering, kender du sikkert de danske aktier til hudløshed, men hvad med de svenske, norske og finske? Hvilke selskaber står stærkt i en foranderlig verden, og hvilke muligheder ligger gemt – måske endda glemt – hos vores nordiske naboer?
Til dette eksklusiv-arrangement tirsdag den 24. februar kigger Millionærklubben mod nord. Kom og få indblik i det overordnede økonomiske miljø og en præsentation af en række nordiske aktier, som panelet finder særligt interessante i disse tider.
Debatten styres af Millionærklubbens vært, Bodil Johanne Gantzel, og i panelet kan du møde:
Michael West Hybholt, stifter af og aktieanalytiker i Regulær Invest,
Lau Svenssen, chefanalytiker hos Svenssen & Tudborg,
og Lars Persson, teknisk analytiker hos Aktierådet.
I løbet af aftenen byder vi også på en forfriskning og lidt snacks, så du kan læne dig tilbage, blive inspireret af panelets ekspertviden og ikke mindst bliver klogere på, hvordan du får mest muligt ud af dine investeringer. Køb dine billetter her: https://www.euroinvestor.dk/nyheder/kommende-arrangementer

