Vestas-aktien er blevet for dyr.
Sådan lyder vurderingen fra Handelsbankens aktiestrateg Haider Anjum og senior aktiestrateg Michelle Nørgaard i et nyt analysenotat. De har set nærmere på aktien i den danske vindmølleproducent, der har ligesom en lang række andre grønne aktier er steget kraftigt de seneste uger.
Men Vestas-aktien er blevet for dyr, når man holder aktiekursen imod, hvad selskabet rent faktisk står til at tjene i år, lyder det.
»Aktien handles dog til 72,5x forventet EBIT for 2022, hvilket vi finder for anstrengt,« forklarer de i et nyt analysenotat.
Læs også: Rekordudbytte på vej til danske investorer
Vestas er stadig udfordret af stigende råvarepriser, og at transport- og energipriserne er sendt i vejret. Det har udfordret Vestas på indtjeningen, hvilket selskabet da også har forsøgt at kompensere for. Det kan du læse mere om i 'Aktien brager op – den her situation står Vestas'.
»Vi vurderer, at investorerne sandsynligvis vil være villige til at se 2022 som værende et overgangsår og i stedet fokusere på 2023. Vi venter da heller ikke en vækst i indtjeningen før tidligst i 2023, men ser en indtjening i 2030, der er 5 gange højere end 2019 selv under antagelsen af stagnerende aktivitet, prispres og lavere markedsandele,« lyder det fra strategerne.
Læs også: Tror overset 'aktiejuvel' kan stige 50 pct. på 2-3 år – 'den er for billig'
De har en Hold-anbefaling på Vestas-aktien samt et kursmål på 180 kr.
Investorer har sendt grønne aktier på himmelfærd i troen på, at Ruslands invasion af Ukraine vil accelerere den grønne omstilling, så Vesten ikke er nær så afhængig af russisk olie og gas.
Ruslands angreb har betydet, at Vestas-aktien har oplevet en kraftig stigning. Vindmølleaktien er steget mere end 25 pct., siden Ruslands invasion af Ukraine. Vestas-aktien er ikke desto mindre stadig nede med omkring 2 pct. siden årets begyndelse.
Læs også: Vild udvikling: 'Priserne nærmest eksploderer op i dag'
Læs også: Simon Richard Nielsen: Rekylen fra Vestens supervåben rammer nu Europa
