Tirsdagens vigtigste nøgletal er offentliggørelsen af referatet fra det seneste rentemøde i den amerikanske centralbank Federal Reserve. 

Sådan lyder vurderingen fra AL Sydbank i en kommentar tirsdag. 

Den amerikanske centralbank (Federal Reserve, red.) leverede nemlig en rentesænkning på det seneste rentemøde i december, men alligevel var retorikken fra centralbankchefen afventende.

»Direktøren for Fed, Jerome Powell, gav udtryk for, at Fed ikke har travlt med yderligere rentenedsættelser, og hans retorik var derfor mere høgeagtig en mange af investorerne havde forventet,« skriver Sydbank. 

Læs også: Mange danskere kan se frem til godt nyt: Det venter din privatøkonomi næste år

Det spændende i dagens rentereferat er derfor, om den samlede holdning hos centralbankens medlemmer er lidt mere lempelig, end det Powell gav udtryk for, vurderer Sydbank: 

»Det bliver derfor interessant at se, om referatet fra december mødet er mere dueagtigt end Powells udtalelser under pressemødet, altså mere åbent for lavere renter,« lyder det fra AL Sydbank, der fortsætter: 

»Det vil nemlig kunne få de amerikanske renter til at falde, da det vil øge sandsynligheden for en rentenedsættelse på rentemødet i januar.« 

Investorerne forventer i øjeblikket to rentenedsættelser fra den amerikanske centralbank i 2026 - dog først til sommer. 

Læs også: Investeringschefens tre favoritaktier til 2026: 'Det bedste selskab i den bedste branche'

Læs også: Godt nytår: Her er alt, du skal vide om din økonomi i 2026

Millionærklubben

Mens danskerne gik all in på juleferie, var der i den grad gang i råvaremarkederne, hvor særligt sølv-, platin- og palladiumpriserne trak opmærksomhed. Millionærklubben debatterer udviklingen med Saxo Banks chef for råvarestrategi, Ole Hansen, og undersøger, hvilke signaler det sender til resten af finansmarkedet. I studiet tjekker klubbens faste paneldeltagere, aktiestrateg Michelle Nørgaard og chefanalytiker Lau Svenssen, ind til årets andensidste handelsdag og præsenterer desuden et udvalg af europæiske aktier, som de her og nu finder interessante for det kommende år. Vært: Bodil Johanne Gantzel